Rugmelsspinatpandekager med tomatsalat

Skærmbillede 2014-07-03 kl. 15.16.39Første måltid lavet i det nye køkken (og ikke hentet hende fra det lokale pizzaria 😉 ) var disse toplækre Rugmelsspinatpandekager. Ideen til at bruge rugmel frem for hvedemel fik jeg fra søde Julie Karlas blog. Opskriften er ellers som ved mine normale spinatpandekager, dog skal der kun bruges halvt så meget rugmel som hvedemel, da rugmel ligesom “fylder mere” i dejen. Til pandekagerne serverede jeg verdens nemmeste tomatsalat, men I får lige opskriften på begge dele alligevel. 😉

 

RUGMELSSPINATPANDEKAGER

INGREDIENSER:

  • 3 æg
  • 5 dl mælk
  • 1 knivspids salt
  • 150 g rugmel
  • spinat (hakket eller helbladet) efter smag.

 

FREMGANGSMÅDE:

  1. Damp spinaten i en gryde til den er tøet op.
  2. bland æg, mælk, salt og rugmel i en skål og tilsæt herefter spinaten.
  3. Bag pandekagerne ved middelvarme til de er brune og gyldne på bække sider.
  4. Server lune med tomatsalat.

 

VERDENS NEMMESTE TOMATSALAT

INGREDIENSER

  • Sherrytomater
  • Spinatblade
  • Fetaost (Peck)

FREMGANGSMÅDE

  1. Skyld spinatblade grundigt
  2. Hak sherrytomater og fetaost i passende stykker
  3. Bland hele molevitten og server.

 

Skærmbillede 2014-07-03 kl. 15.17.46

Får en stor krammer og blomster af min søster efter eksamen ❤

SØSTER SIDEN SIDST:

  • Jeg bestod min bachelor med et 10 tal i journalistik, og blev fejret af min dejlige familie med blomster, champagne og eftermiddagskaffe hjemme i min nye lejlighed
  • Og jeg fik nøglerne til min og kærestens nye lejlighed og har brugt de sidste par uger på at flytte ind og komme på plads. Det tager sin tid, men nu ligner det da snart et hjem. 🙂
  • Ellers nyder jeg bare endelig at have sommerferie, med dage hvor der sker så lidt som muligt.

 

– Og de fleste af de dage nyder jeg her på “altanen”:

Skærmbillede 2014-07-03 kl. 15.17.04

 

 

Advertisements

Skynd-dig-skynd-dig ræset

Skærmbillede 2014-03-13 kl. 17.36.32

Ny kjole fra H&M – jeg kan slet ikke stå for ting med prikker for tiden 🙂

Kender I det der med at ville det hele så meget, at man til sidst helt glemmer sig selv? Sådan har jeg lidt haft det på det sidste.

Min nye hverdag på journalisthøjskolen er fyldt med fede opgaver, spændende forelæsninger, og masser af interessant læsestof, som jeg bare har lyst til at begrave mig i i flere timer. På jobbet hos Aarhus Universitets-Sport er jeg igang med at planlægge et fedt event med DGI Østjylland, og så er der en hel masse ting, som jeg har lært på Journalisthøjskolen om virksomhedskommunikation, som jeg godt kunne tænke mig at prøve på jobbet i praksis. Og lige om lidt udkommer Mediemagasinet SAMSON også, som jeg er så heldig at være chefredaktør for, og så skal der også søges om kandidat, og være tid til veninder og kæresten, og og og…

Og så var der jo også det med sund kost og motion, som er hele denne blogs omdrejningspunkt. Det har jeg simpelthen ikke gjort plads til i kalenderen på det seneste, og det er jeg faktisk lidt flov over. Sidste sommer fattede jeg slet ikke folk som sagde, at de ikke havde tid til at træne – for helt ærligt – alle burde sgu da have mindst en time til at prioritere sig selv i om dagen. Nu er jeg selv en af dem, der ikke kommer afsted. Når der endelig er en ledig time i døgnet, så har jeg desværre ikke nok selvdiciplin til at få pakket tasken og komme i fitness. Heller ikke selvom jeg ved, at det giver god energi, godt humør og overskud til at klare alle de ting jeg skal.

Andre der har det ligesom mig – bare engang imellem?

For så må I endelig gerne dele jeres tips og tricks til hvordan i bevarer motivationen, når hverdagen er presset med tusind andre ting. 🙂

Der ud over fik jeg den lidt trælse besked i går, at min drømme-kandidat-uddannelse (som ligger i Odense) desværre ikke bliver til noget. Alle fremtidsplaner er derfor blevet vendt på hovedet i løbet af det sidste døgns tid. Det påvirker også humøret og overskuddet en smule.

Jeg har det lidt som om, at jeg har glemt mig selv midt i alt skynd-dig-skynd-dig ræset. Glemt hvor vigtigt det er at stoppe op og trække vejret. Glemt, at selvom jeg virkelig elsker mit studie og mit arbejde, så har jeg også brug for at logge af og lade op en gang i mellem, hvis jeg skal kunne sparke lige så meget røv, som jeg gerne vil. Det hele hænger jo sammen.

Derfor håber jeg, at I vil være med til at hjælpe mig og hinanden med at peppe, inspirere og motivere til, at vi ikke kommer til at glemme os selv. I stedet skal vi huske at prioritere alle de dejlige ting, der gør og glade i låget, helt uden at det kan ses på karakterbeviset eller på CVet. 😉

Derfor vil jeg nu smutte i køkkenet og lave lækker aftensmad til kæresten og mig, og bagefter vil jeg forkæle mig selv med de her sunde lækkerier:

skc3a6rmbillede-2013-09-08-kl-11-53-02

(Klik på billedet for opskrift)

God torsdag. 🙂

Søsters Klassikere: Spinatquiche med tomatpynt

Skærmbillede 2013-08-10 kl. 21.44.26Puh det er lidt gråt og trist udenfor hva?! Men så er det godt, at man kan sætte lidt ekstra knald på farverne i køkkenet. Er der noget, som kan få mig i godt humør, så er det lækker mad, og denne søsterklassiker er helt klart en af favoritterne. Smækkede lige sådan en lækker tærte sammen i aftes, efter at jeg var færdig med dagens lektier (mundtlig retorik eksamen på fredag – kryds fingre). Hvis du også er blevet lækkersulten, så får du opskriften lige her:

Ingredienser (tærte – 4 personer)

  • 50 g margarine
  • 120 g (2 dl) mel (brug gerne både hvedemel og grahamsmel)
  • 1/4 tsk salt
  • ca. 1/2 dl kærnemælk

Fyld:

  • 225 g hakket spinat
  • 2 æg
  • 2 dl mælk
  • 100 g revet ost
  • tomater efter smag
535803_10201692579335954_1907820327_n

Min mors version

Fremgangsmåde (tærte)

  1. Smuldr margarinen i melet.
  2. Tilsæt salt og kærnemælk og ælt dejen let sammen.
  3. Rul dejen ud, og beklæd en tærteform med dejen.
  4. Prik bunden med en gaffel og forbag den i 10-15 minutter ved 200 grader.
  5. Imens dejen forbager forberedes fyldet.
  6. Bruger du frossen spinat så tø det op i en gryde med lidt vand ved. Er spinaten frisk skal den blot dampes.
  7. Pisk æg, mælk og revet ost sammen og tilsæt spinat når dette er klart.
  8. Krydr fyldet. Jeg krydrede mit med salt, peber og revet muskatnød.
  9. Skær tomat(erne) ud i tynde skiver.
  10. Når dejen er bagt hældes fyldet i, og der dekoreres med tomatskiverne på toppen.
  11. Bag tærten i yderligere 10-15 minutter, og lad den så efterfølgende trække et par minutter inden servering.

1546394_10202917145269337_2010638448_n

Søsterliv: Eksamensstres, Og London tips

Her er mit liv P.T. Masser af retorikteori der skal læses, og tale der skal øves. Det hele kulminerer med min eksamen fredag, og så snart den er overstået, flyver jeg til London og besøger min dejlige søster. Manner jeg glæder mig!!!

Hvis I har nogle gode London tips – særligt i den kulinariske afdeling, vil de blive modtaget med kyshånd. Skriv dem i kommentarfeltet. 😉

1601525_10202917145309338_370204953_n

Søsters Univers:

…Og så lige et billede helt ude af kontekst, men jeg ville bare så gerne lige vise jer mit fine natbord. “Bordet” består af en ordentlig stak Elle (UK) magasiner. (Kan I huske det der afsnit af Sex and The City, hvor Carrie siger: “Da jeg først flyttede til New York, købte jeg Vogue i stedet for mad. Jeg følte, at det mættede mig mere.” … Sådan har jeg det lidt, når jeg køber Elle – jeg køber bare også mad) 😉

Ellers har jeg en gammel loppe-lampe på bordet, et billede af mor og far, og bogen Vintage Sko som jeg fik i fødselsdagsgave af min bedste veninde. (Der er de mest vidunderlige billeder i den bog). Og så Kristian Vedels  BIRD som jeg har fået af min søde kæreste. Jeg synes den er så sød, og drømmer lidt om, at den skal have en “ven” i mørkt træ. Bag BIRD er der en lille æske, som mine forældre havde med hjem til mig fra Japan. Ren hygge. 🙂

Hurtige horn + ugens sukkertop og sukkerflop

1003855_10202881821626268_1931307792_nSå gik den første uge i projekt Søster uden Sukker, og som I måske kan gætte ud fra ovenstående, så har der både været sukkertop og sukkerflop. Lad os starte på toppen:

Ugens sukkertop

  • Jeg meldte mig ind i en løbeklub med nogle søde veninder, og har nu et mål der hedder Aarhus City Halvmaraton 2014. Nu skal jeg skisme blive en haj til det der løb… selvom hajer vel egentlig er ret dårlige til at løbe… måske en gazelle istedet. 😉
  • Jeg løb min første løbetur i ovennævnte løbeklub i øs-pjask-regnvejr, og følte mig som en meget dedikeret løber.
  • Jeg lavede en madplan som både var sund for kroppen og for økonomien – og holdt den. 🙂
  • Jeg havde en super hyggelig aften med min bedste veninde. ❤
  • Jeg var sukkerfri i 6 ud af 7 dage

Ugens sukkerflop

  • Jeg fandt ud af at løb, regn og briller er en rigtig dårlig kombi – bliver det ikke snart forår og solskinsvejr?
  • Med den første tur i løbeklubben fulgte også den ondeste muskelømhed, som gjorde, at jeg i de efterfølgende dage begrænsede min fysiske aktivitet væsentligt. Selv udsalgsshopping var en udfordring – gule skilte plejer ellers at kurere alt. 😉
  • Pga. den stramme madplan og eksamenslæsningen var produktiviteten i køkkenet også ret begrænset… det bliver der forhåbentlig rettet op på i næste uge.
  • Jeg faldt sgu i med sukkeret i går, men jeg synes alligevel selv at 6 ud af 7 sukkerfrie dage er ret godt gået.
  • …Og så er intet så skidt, at det ikke er godt for noget. Derfor er mine 2 sukkerflop blevet til henholdsvis en opskrift og en filmanmeldelse, som I kan læse herunder. 🙂

Alt i alt en super god næsten sukkerfri uge. Jo højere man stræber, jo tættere på målet kommer man. 😉

1512339_10202881821586267_1024940795_n

Hurtige horn – på 30 minutter 🙂

I går havde jeg redaktionsmøde på Mediemagasinet SAMSON, og til sådanne møder hører sig altså kage til. Desværre havde jeg ikke alverden med tid til rådighed, men så var det godt, at jeg havde min mormors opskrift på hurtige horn liggende. Arbejdstiden er sammenlagt 30 minutter – talk about fast-cake. Her er opskriften:

Ingredienser: 16 stk

  • 4 dl hvedemel
  • 2 tsk sukker
  • 2 tsk bagepulver
  • En smule salt
  • 100 g margarine eller smør
  • 1 dl mælk
  • 16 tsk syltetøj eller stykker chokolade

Fremgangsmåde:

  1. Forvarm ovnen til 200 grader.
  2. Bland mel, sukker, bagepulver og salt i en skål, og smuldr smørret fint i melet.
  3. Bland mælken i dejen, og ælt dejen forsigtigt og hurtigt sammen.
  4. Del dejen i to, drys mel på bordet og rul den ene af dejklumperne ud til en cirkel.
  5. Skær cirklen i 8 lige store trekanter, læg en klat syltetøj i trekanternes bredeste ende, og rul så trekanterne sammen fra den brede ende mod den smalle.
  6. Gentag processen med den anden dejklump, og put hornene over på en bageplade med bagepapir.
  7. Pensl hornene med sammenpisket æg, og drys evt. med perlesukker. Hele ovenstående proces tager cirka 12 minutter.
  8. Bag hornene i ovnen i 12 minutter, og lad dem herefter køle af i 6 minutter inden servering. 🙂

995268_10202881821546266_15528856_n

Sådan gør du hornene sukkerfrie:

Her snakker vi altså uden tilsat raffineret sukker. 🙂

  1. Lav dejen til hornene som i ovenstående opskrift, men udelad sukkeret i dejen.
  2. Brug sukkerfrit syltetøj, eller undlad eventuelt syltetøjet helt. Så bliver hornene lidt mere som en slags brød.
  3. I stedet for at drysse hornene med perlesukker, så drys dem med hakkede mandler. Det smager også rigtig godt. 🙂

1504961_10202881821666269_1920877023_n

Søsterliv: The Wolf og Wall Street

I går var jeg i biffen med min bedste veninde og se The Wolf of Wall Street – og prøve Anthon Bergs nye “tryllestave” (vi var rigtig pinlige, og stod og svingede chokoladestængerne, mens vi sagde “wingardium leviosa” (Harry Potter red.)).

Filmen var virkelig virkelig god. Meget anbefalelsesværdig og helt klart en af de bedste Leo-film jeg har set. Filmen er bygget på en bog af Jordan Belfort som var børsmægler og big-time svindler på Wallstreet i 80’erne og 90’erne. Og det var bestemt ikke kedeligt, ser det ud til. Filmen er rendyrket sex, money og rock n’roll. Men på trods af alt det overfladiske formår filmen alligevel at vise en kæmpe dybde, hvor der både er plads til det rørende og det virkelig virkelig sjove. Martin Scorsese er og bliver en fantastisk instruktør, og jeg vil klart anbefale alle at se filmen. (Se traileren HER).

Søsters Klassikere: Sunde McMushroom burgere og nyt fra Søsterfronten

2013-11-02 13.15.15

Nyt fra Søsterfronten

Ej nu er det altså ved at blive pinligt. Bloggen har jo nærmest været død i en uge! Men bare rolig – jeg er her endnu… Om end med lidt mindre nytårsoverskud end i dagene efter nytårsaften. Jeg er netop i gang med min retorikeksamen, hvor forberedelserne er kommet til at tage lidt længere tid end planlagt. Der ud over er der masser af møder på mine 2 jobs (redaktionsmøde med SAMSON imorgen, juhuu), og nogle skønne veninder, som jeg også har prioriteret at se. Jeg føler mig virkelig som en af de heldigste piger i verden, for mit liv er fyldt med skønne og inspirerende mennesker, og et studie og nogle jobs som jeg virkelig virkelig elsker. Nogle gange får jeg bare lidt svært ved at sige nej. At trække stikket ud, få min søvn og i det hele taget prioritere “mig-tid”. Og det går altså lidt ud over bloggen til tider. Derfor kommer mit ugeskema for bloggen nok også til at ændre sig en smule i den kommende tid.

Men som kompensation har jeg en masse spændende projekter i støbeskeen. Blandt andet et med 2 seje søstre og nogle sukkerfrie opskrifter (i anledning af Søster uden Sukker-temaet). Og så drager jeg til London på lørdag i næste uge for at besøge min egen søster. Det glæder jeg mig til. Vi har snakket om, at hun måske også skal skrive lidt på bloggen, så I kan lære hende bedre at kende, og så regner jeg også med at poste nogle kulinariske London tips. Det bliver hyggeligt. 🙂

Dagens opskrift:

Og nu til dagens opskrift. En Søster Klassiker. Mit madoverskud er desværre ikke det største og det vildeste for tiden, og derfor har jeg besluttet at reposte min første aftensmadsopskrift på bloggen nogensinde. Jeg postede den første gang 31/07 2013, dengang det kun var min mor, min søster og jeg der kiggede på bloggen. Nu er der cirka 3.000 unikke besøgende om måneden (seriøst det er så vildt at tænke på, og jeg sætter så stor pris på hver og en af jer der klikker forbi). Jeg håber, at opskriften vil inspirere jer til at holde fast i de sunde vaner i køkkenet her i januar. 🙂

Skærmbillede 2013-07-31 kl. 22.35.23

Ingredienser: (til 2 personer)

  • 4 Portobellosvampe
  • 120 g oksekød
  • 1/3 af et rødløg, hakket
  • 3 selleristokke
  • 2 skiver ost
  • Nogle salatblade
  • Nogle tomater
  • Krydderier efter smag

Fremgangsmåde:

  1. Skær stokken af Portobellosvampene, og rens dem godt. Sæt dem i ovnen ved 200 grader i 8-10 minutter.
  2. Skær løg og selleri og bland det med kødet. Krydder dem efter behag. Form efterfølgende 2 bøffer og steg dem på en pande.
  3. Tag svampene ud af ovnen og dup dem tørre med køkkenrulle
  4. Put dit fyld på en portobellosvamp: bøf, ost, salat og tomat, og put en anden portobellosvamp på toppen. Så er der serveret.

majrute.jpg

 

Søsterliv: Jeg skal da løbe Aarhus City Halvmaraton 2014

Dem der kender mig godt ved, at jeg hader at løbe. Men nu har jeg besluttet, at et mål for i år er, at jeg skal lære at elske det. Derfor har jeg meldt mig ind i en løbeklub sammen med 2 af mine søde veninder, og samtidig tilmeldt mig Aarhus City Halvmaraton. Bum. Sådan. Nu skal det skisme være!

Det betyder at jeg indtil d. 08. juni skal i løbeklub 2 gange ugentligt. Jeg havde min første prøvetur i regn og rusk i tirsdags, men jeg synes faktisk, at det gik rigtig godt. Jeg løb 7 kilometer på min første tur. 1/3 halvmaraton! Det er da lidt sejt, synes jeg. Jeg passer naturligvis godt på her i starten, så jeg forhåbentligt kan undgå skader. Det gode ved løbeklubben jeg er med i er desuden, at de har 5 forskellige løbegrupper alt efter hvor hurtig man er, plus proffesionelle instruktører som hele tiden holder øje med en, så jeg føler mig meget tryg.

Til Aarhusianerne: Min løbeklub hedder Run for Friendship, og du kan finde den lige HER. Det koster 100 kr. pr. måned for studerende at være med, og 200 for dem der ikke studerer.

Og til alle der læser med:

Hvad er jeres mål for 2014?

Har nogle af jer løbet et halv- eller et hel-maraton før?

Og hvis I har, har I så nogle gode tips til en nybegynder som mig? 🙂

 

 

Søsters Julegæster: Frk. Cute Carbs Crispy Mars-konfekt

Hvad var julen uden gæster? Lidt kedelig ikke, så derfor har jeg inviteret min absolutte yndlingskageblogger Tóra fra bloggen Cute Carbs i Søsterkøkkenet. Og jeg var heldig, hun takkede ja til invitationen! Tóras blog var en af de første, jeg fulgte på Bloglovin’, og en af de blogs jeg altid vender tilbage til, når jeg savner ny inspiration til søde sager. Cute Carbs er det rene slaraffenland for en kageentusiast som mig, og jeg har brugt mange eftermiddage på at sidde inde på Tóras blog og drømme mig væk i nye syndige lækkerier. I en verden af proteinkager og kunstige sødemidler er det sgu befriende, at der er en, der godt tør bruge rigtigt smør og komme sukker på, når det er det, der skal til. Det smager jo godt, og så længe man nyder lækkerierne med måde, behøver man ikke gå på kompromis med den gode smag.

Jeg har stillet Tóra et par julede spørgsmål, men inden hun svarer på dem, har hun været så sød at dele sin yndlingsjuleopskrift på Crispy Mars-konfekt med mig og jer. Glædelig 4. søndag i advent.

Ingredienser: (20-25 stk)

  • 90 g smør
  • 4 Marsbarrer
  • 50 g Rice Krispies

Fremgangsmåde:

  1. Smelt Marsbarrerne og smørret ved svag varme.
  2. Når massen er blevet jævn tages den af massen, og Rice Krispies vendes i.
  3. Brug en teske til at forme små klatter af den lækre konfekt, og stil klatterne på et stykke bagepapir.
  4. Opbevar Mars-konfekten i køleskabet.

 

Nem og lækker opskrift, synes I ikke?! Og nu til julespørgsmålene:

Hvilken julesang nynner du med på, mens du er i køkkenet?

Jeg er vild med Teiturs udgave af Happy Christmas (war is over) – hør den HER.

Gør du noget for at være sund i julen, eller går du all in på julegodterne?

Jeg gemmer julegodterne til weekenderne. Det går ikke, at hele december går op i spisning af lækre, men typisk meget kalorietunge sager. Og så går jeg ekstra mange ture.

Hvad er den bedste julegave du nogensinde har fået, og hvad ønsker du dig allermest i år?

Jeg fik, for et par år siden, den smukkeste Mulberry-taske af min kæreste, og jeg elsker den stadig! I år ønsker jeg mig bl.a. en strik-cardigan fra Guðrun&Guðrun og et belgisk vaffeljern fra Kitchen Aid.

Dit bedste juletip?

Hør en masse dejlig julemusik, lav ting sammen med din familie og venner – og vigtigst af alt… Husk at nyde årets hyggeligste måned!

Tusind tak for besøget Tóra, opfordringen er hermed givet videre. Du kan besøge Cute Carbs HER 🙂

Skærmbillede 2013-12-22 kl. 19.12.52

Skærmbillede 2013-12-22 kl. 19.07.58

Søstertip: Interview med mig. 😉

  • I november måned var Betina fra bloggen Sund Lykke så sød at spørge, om jeg ville være med i hendes julekalender ved at deltage i et interview, og det ville jeg naturligvis gerne. Sund Lykke er en super skøn blog om sund mad og en sund hverdag med plads til et stykke kage i ny og næ – det kan vi lide. Besøg Betinas blog HER.

 

 

I dag er det Søsters Fødselsdag: Hindbærsnittekagekone

1535610_10202726165814970_218672331_n

Denne kagekone lavede jeg d. 21/12, den på de øvrige billeder blev lavet d. 16/12. Øvelse gør mester. 😉

I dag er det min fødselsdag, og dermed er vi også nået til den afsluttende opskrift i mit lille tema Søsters Fødselsdag. Jeg har haft en fantastisk morgen med sang, gaver på sengen og lækker morgenmad. Mine fødselsdagsgaver venter jeg dog med at vise til i et andet indlæg, i dag er det fødselsdagskagen det gælder. Jeg har fantaseret om at lave en hindbærsnittekagekone, lige siden jeg så sæson 1 af Den Store Bagedyst, og i mandags oprandt endelig dagen, hvor jeg kunne bage og servere hende. Og jeg kan godt love jer for, at det er en kone med god smag, som vi har med at gøre – hjemmelavet hindbærsyltetøj, hvid chokoladeglasur, friske bær – the works! Intet er for godt, når man har fødselsdag… Og så er den da en lille smule mere 24-år-og-voksenagtigt end dem af vandbakkelse med matadormix på, synes I ikke?! Her er opskriften:

Ingredienser (kagekonen):

  • 500 g smør
  • 700 g mel
  • 400 g sukker
  • 150 g finthakkede mandler
  • 1 stang vanilje
  • 2 æg
  • 1 glas hindbærsyltetøj

Hvid chokoladeglasur:

  • 100 g hvid chokolade
  • 25 g blødt smør
  • 200 g flormelis
  • 4-5 spsk kogende vand

Pynt:

  • 100 g mørk chokolade
  • Friske hindbær og evt. blåbær

Skærmbillede 2013-12-20 kl. 09.04.07

Fremgangsmåde:

  1. Smuldr smørret i melet.
  2. Bland sukker, mandler og vaniljekorn i og saml dejen hurtigt med æggene.
  3. Del dejen i 2, og rul de 2 deje ud til 2 plader i bradepandestørrelse. Lad herefter dejen hvile og sætte sig i køleskabet i 15-20 minutter
  4. Tag den ene dej ud af køleskabet og læg den på en bageplade med bagepapir. Smør de 2 yderste centimeter med sammenpisket æg, og fordel den hjemmelavede hindbærmarmelade i passende mængder på resten af dejen.
  5. Læg nu den anden dejplade ovenpå lige så forsigtigt, og tryk kanterne sammen med en gaffel, så hindbærmarmeladen ikke render ud under bagningen.
  6. Prik kagen med gaflen, og bag den herefter i ovnen ved 210 grader til den er gyldenbrun over det hele (tag dig ikke af hvis kanterne bliver lidt sorte, dem skærer vi væk senere).
  7. Lad kagen køle af inden den skæres ud til en kagekone. Herefter pyntes kagen med hvid chokoladeglasur (opskrift herunder), smeltet mørk chokoladedetaljer og friske bær.

Skærmbillede 2013-12-20 kl. 09.04.23

Hvid chokoladeglasur:

  1. Smelt smør og chokolade over vandbad.
  2. Tilsæt flormelis lidt efter lidt under omrøring
  3. Tilsidst tilsættes kogende vand forsigtigt lidt ad gangen, for at give glasuren den rigtige konsistens.
  4. Smør glasuren på den udskårne afkølede kage, mens glasuren er varm.

Skærmbillede 2013-12-20 kl. 09.43.34Søstertip: Programmet som inspirerede mig

  • Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at min opskrift er meget inspireret af Christian T’s opskrift på hindbærsnittekagekone fra sæson 1 af Den Store Bagedyst. Hans kagekone er dog noget mere ekstravagant end min med sukkerhår og andre masterclass-overraskelser. Har du fået lyst til et gensyn med programmet (og de mange andre lækre kager), så kan du se det HER eller ved at klikke på billedet herover. God fornøjelse. 🙂