Grøn & groovy Chorizosalat

Skærmbillede 2014-03-14 kl. 22.37.49Jeg har det lidt med salat (og løb), som Carrie fra Sex and the City har det med Botox “painfull and unnecessary.” Jeg spiser dog gladeligt min mors spændende salater, når jeg er hjemme, for de smager jo godt, når man først får sat de rigtige ting sammen. Jeg bliver bare selv så håbløst uinspireret, når jeg står i et af de aarhusianske supermarkeders grøntafdelinger. Jeg kunne selvfølgelig slå op i en kogebog eller finde en lækker opskrift på salat på nettet (der er jo så filans mange). Men ved de fleste skal man bruge en bondegård af ting, jeg aldrig får brugt i det daglige, med det resultat at nærige-jyde-mig ofte ende med kombinationen tomat, agurk og kedelig iceburgsalat. Helst adskilt – man er vel kræsen.

Den her salat har dog vundet mit hjerte, og med kun sølle 4 ingredienser er det en overskuelig salat at bikse sammen. Du skal bruge:

  • Hjertesalat
  • Hvidkål eller spidskål
  • Grønne asparges
  • Chorizo

Sådan gør du:

  1. Skyl alle grønsagerne grundigt først
  2. Skær hjertesalat og kål i passende strimler
  3. Skær den grønne asparges i mindre stykker
  4. Rist chorizo-stykkerne ved høj varme i kort tid på en pande uden fedtstof, til de er sprøde.
  5. Bland salaten og spis. 🙂

Tip: Salaten kan godt være en lidt skrabet omgang som måltid, hvis du spiser den alene. Derfor spiser jeg den ofte sammen med lidt rester af kød fra dagen før. 🙂

Skærmbillede 2014-03-14 kl. 22.38.09

 

 

Søsterliv: er medierne autentiske?

Lige nu går jeg og er ved at lægge sidste hånd på Mediemagasinet SAMSON sammen med mine dygtige kollegaer. På mandag skal det i trykken, og den 29. marts skulle jeg gerne stå med magasinet i hånden. Manner det bliver vildt!Det er jo en lille drøm der går i opfyldelse, for en magasinnørd som mig. 🙂

Magasinet udkommer til SAMS Seminar 2014, som afholdes af Sammenslutningen af Medie- og Kommunikationsstuderende (SAMS) i København. Seminaret varer i 2 dage og indeholder en masse spændende oplæg fra førende medieforskere og folk fra branchen. Oplægende handler blandt andet om hvorvidt reality-tv viser virkeligheden, hvordan man skaber et autentisk brand og om jagten på det ægte på de overfladiske sociale medier. Seminaret er for alle der interesserer sig for medier, og du kan komme med. 😀

side-top

Klik på billedet og kom med til SAMS SEMINAR 2014. 

 

Advertisements

Søsters rødkålssalat

Skærmbillede 2013-11-14 kl. 14.20.21Faktisk er jeg ret kræsen. Især når det kommer til klassisk julemad. Det er ikke så meget de forskellige former for kød, der driller mine smagsløg, det er “bare” alt det andet. Brune kartofler og grønlangkål har aldrig rigtig været min kop te, ligesom jeg også har sprunget risengrøden eller risalamanden over til fordel for en klat god hjemmelavet is. Det er ret længe siden, at jeg fik overbevist mig selv om, at jeg ikke kunne lide de ting, og når man først har overbevist sig selv en gang, kan det være rigtig svært at få overbevist sig selv om at give maden en ny chance.

På det seneste har jeg dog prøvet at udfordre mine smagsløg lidt, hvilket har medført, at jeg nu er blevet ret glad for tomater (yes!), chili con carne (vældig praktisk som studerende med stram økonomi) og marcipanbrød (hvorfor, hvorfor, hvorfor troede jeg ikke, at jeg kunne lide det i så lang tid?!) Seneste udvidelse af mit mad-jeg-godt-kan-lide-repetoire er denne rødkålssalat. Jeg synes faktisk at det hjalp ret meget at prøve at lave den selv og opdage, at der ikke er noget “farligt” i. Hvis du også har fået lyst til en omgang (helt ufarlig) rødkålssalat, så får du opskriften lige her:

Ingredienser:

  • 1/4 rødkålshoved
  • 2 granatæbler
  • 2 æbler
  • 1 appelsin
  • en håndfuld valnøddekerner.

Skærmbillede 2013-11-14 kl. 14.20.39

Fremgangsmåde:

  1. Husk altid at skylde alle de ting du putter i salaten, med mindre de har skræl på.
  2. Skær rødkålen i passende strimler, og put dem op i en salatskål.
  3. Skær granatæblerne over, pil kernerne ud og put dem op i skålen.
  4. Skær æblerne ud, fjern kernehuset og skær dem i mindre stykker.
  5. Fjern skrællen og eventuelle kerne fra appelsinen, og skær appelsinen i mindre stykker. Tilsæt æbler og appelsin til salatskålen.
  6. Tilsidst blandes salaten godt og pyntes med valnøddekerner. Velbekomme.

Søstertip: Skønne kålkællinger

  • Var der nogle af jer der så med da Camilla og Emilia havde programmet Kålkællingerne på DR2? Hvis ikke kan i finde programserien gratis lige HER. I programmet tipser de to labre damer om, hvordan man kan få mere af den sunde kål ind i sin hverdagskost. Genialt, hvis man savner lidt inspiration. Camilla og Emilia har også en blog, hvor man kan følge deres hverdag, og hvor de med jævne mellemrum deler lækre opskrifter på retter med kål. Du kan finde bloggen HER. God fornøjelse.

Vandmelonssalat og nye støvler

1380437_10202277607721298_612617252_nI dag var det egentlig søde Maya, som jeg skulle have haft besøg af i køkkenet, hvor hun skulle have delt en lækker opskrift med jer og svaret på lidt spørgsmål. Desværre er hun blevet lidt forsinket, så hendes lækre opskrift og kloge ord må I have til gode til næste uge. Jeg har i stedet fundet en opskrift frem fra gemmerne, som bestemt også fortjener at komme på bloggen. Godt nok er det lidt en sommersalat, men helt ærligt – det kan man altså også godt trænge til i den her mørke, blæsende efterårstid. Min mor lavede den ofte til mig, mens jeg var hjemme i sommer. Selv har jeg aldrig været så ferm til det med at lave salater, men nu skal jeg altså have det lært. Hvis du også vil lære, hvordan man laver vandmelonssalat, så får du opskriften lige her:

Ingredienser:

  • Vandmelon
  • Fetatern
  • Blomkål
  • Rød peber
  • Cherrytomater eller snacktomater
  • Afskallede hasselnødder
  • dild (kan udelades)
  • Grønne salatblade (kan udelades)
  • Olie

1385093_10202277607761299_2029410685_n

Fremgangsmåde:

  1. Skær vandmelon og feta i 4 kanter.
  2. Bland med små blomkålsbuketter, små stykker rød peber, cherrytomater, hasselnødder og evt. dild og grønne salatblade.
  3. Sprinkel lidt olie på toppen – så er der serveret. (1-2-3 det var ret nemt hva?!) 😉

Skærmbillede 2013-10-31 kl. 00.54.50

Søsterliv: Krejlerhjerte og nye støvler

  • Når man læser med her på bloggen, kunne man måske godt få det indtryk at jeg kun går op i mad og motion. Jeg har dog også andre interesser. Jeg har i mange år været vild med genbrugsfund. Jeg elsker at finde skjulte skatte på nettet og i genbrugsen. Nogle af mine yndlingsting jeg har fundet (og pruttet ned i et prisleje hvor min SU kunne følge med) er en Celinetaske, en vintagekjole fra 60’erne, og mit smukke hvide prinsesseskab med guldstjerner og flotte udskæringer på.
  • Og i går blev min samling så udvidet med disse smukke cognacfarvede læderstøvler fra Hilfiger Denim. Jeg har længe ledt efter en fin klassisk flad støvle, som jeg kan trave Aarhus tynd i uden at få ondt i fødderne. En vigtig ting, nu hvor julegaverne snart skal i hus. Nu glæder jeg mig bare til, at støvlerne kommer med posten. 🙂