Søstertip: Opskrifter fra Den Store Julebagedyst

 Åhr så I det, så I det, så I det? Den Store Julebagedyst altså? Endelig et madprogram (læs: kageprogram) uden semikendisser men med de dygtigste amatør-bageentusiaster fra de forrige sæsoner af Den Store Bagedyst. Manglede dog Sønderjyden Katja, men men men man kan jo ikke få det hele – heller ikke selvom det er jul. Lige nu er det så som så med min egen aktivitet i køkkenet. De sidste par dage er maden for det meste blevet serveret til diverse julearrangementer, og med en mundtlig retorikeksamen lige om hjørnet kommer jeg nok til at bruge mere tid på bøgerne end i køkkenet det næste stykke tid. Vender dog snart tilbage med et mega nice januarprojekt, som jeg har i støbeskeen til jer. Det er stadig lidt hemmeligt, men jeg kan sige så meget, at det kommer til at indbefatte en af mine yndlingsjulegaver fra i år – et monster af en foodprocessor (seriøst “The Beast” kan blende A.L.T.!!!)

Nå tilbage til Den Store Julebagedyst, for jeg må altså indrømme, at jeg har lidt dårlig samvittighed over, ikke at kunne dele lige så mange lækre opskrifter med jer i denne tid, som jeg plejer. Derfor vil jeg i stedet tippe jer om 4 lækre opskrifter fra Den Store Julebagedyst, som jeg stensikkert selv skal prøve af, når jeg får tid (også selvom det først bliver til næste jul – ha!)

Skærmbillede 2013-12-27 kl. 18.11.55

Kristian Js hjemmelavede franske nougat

Totalt yndlingsslik som jeg ikke anede, at man kunne lave selv. Det skal helt klart prøves. Opskriften finder du HER.

Skærmbillede 2013-12-27 kl. 17.53.01

Christian Ts Jule-nachos med salsa

Endnu et mesterværk fra amatørbageren, som inspirerede mig til min hindbærsnittekagekone. Jule-nachos! Søde trekantede nachos-småkager med en salsa af forskellige slags krydderier og tørret frugt – mums. Opskriften finder du HER.

Skærmbillede 2013-12-27 kl. 17.52.10

Nanas “Let it snow” – kage

En super nuttet kage med macaroons-snemænd på toppen inspireret af julesangen “Let it snow.” Jeg heppede på Nana lige til det sidste, men selvom hun ikke vandt Den Store Julebagedyst (ups – spoileralert), så vil hendes snemandskage altid være en vinder for mig. Opskriften finder du HER.

Skærmbillede 2013-12-27 kl. 18.12.26

Den tekniske udfordring: Mini-overflødighedshorn

Programmets tekniske udfordring bød på Mette Blomsterbergs opskrift på mini-overflødighedshorn. Mine forældre havde et overflødighedshorn til deres bryllup, da det faktisk er den traditionelle danske bryllupskage (det var først i 1950-erne at tårn-bryllupskagen kom til Danmark fra England. Alligevel valgte dronning Margrethe et overflødighedshorn som bryllupskage til sit bryllup i 1967.  Ja, jeg ligger inde med utrolig meget nyttig kageviden). Derfor ved jeg også fra pålidelige kilder, at det er en ret svær kage at konstruere, hvilket flere af deltagerne også måtte sande i programmet. Alligevel tror jeg, at jeg vil tage udfordringen op en gang i det nye år. Hvis du også har fået mod på det, kan du finde opskriften HER.

c7d19567f52d2be3cd278b87f9f4c0b1

Søster søger: Anbefal et godt Kamera

  • Jeg har sparret sammen, fået lidt penge til jul og fødselsdag, og nu skal det være – nu skal jeg have et godt kamera… Men hvilket kamera skal jeg vælge? Er totalt nybegynder på feltet, men drømmer om at tage masser af lækre madbilleder, og med tiden også kunne fotografere til de artikler jeg indimellem skriver. Det kunne være ret sejt. Så anbefal mig gerne et rigtig godt kamera. Jeg glæder mig til at læse jeres forslag. 🙂

Gymbags Madchallenge #2: Gulerodskage med appelsincreemecheese

Skærmbillede 2013-12-24 kl. 10.45.42

Glædelig juleaftensdag. De sidste juleforberedelser er så småt i gang, og jeg har jo lovet jer en opskrift til Gymbags Madchallenge inden jul, så den får I i dag. Opskriften er på en lækker julet gulerodskage – perfekt til aftenkaffen når gaverne er pakket ud i aften. For de af jer som ikke ved det, så går Gymbags Madchallenge ud på at lave en opskrift, som indeholder følgende 3 ingredienser: Kanel, hasselnødder og appelsin. Rigtige julelækkerier. Jeg ønsker jer alle en god og velsmagende juleaften. Her er opskriften på gulerodskage:

Ingredienser:

  • 200 g brun farin
  • 200 g blødt smør
  • 3 æg
  • 200 g hvedemel
  • 2 tsk stødt kanel
  • 2 tsk bagepulver
  • 300 g fintrevne gulerødder
  • 75 g grofthakkede hasselnødder (kan erstattes med valnøddekerner)
  • 1,5 dl rosiner

cremecheese-frosting:

  • 200 g Philadelfia Naturel
  • 2 spsk vand
  • 1 dl flormelis
  • 2 tsk revet appelsinskal (kan erstattes med citronskal)
  • 2 tsk appelsinsaft (kan erstattes med citronsaft)

Skærmbillede 2013-12-24 kl. 10.45.18

Fremgangsmåde: (kagen)

  1. Pisk farin, smør og æg godt sammen.
  2. Bland herefter de tørre ingredienser hvedemel, kanel og bagepulver.
  3. Bland skiftevis de tørre ingredienser i smørblandingen med gulerødder, nødder og rosiner.
  4. Fordel dejen i en smurt springform og bag kagen midt i ovnen i 1 time ved 175 grader.

 Skærmbillede 2013-12-24 kl. 10.44.55

Fremgangsmåde: (cremecheese-frosting)

  1. Skær philadelfia flødeosten i mindre stykker, og rør den sammen til en ensartet masse med vand, flormelis og appelsinssaft.
  2. Når gulerodskagen er blevet kold, smørres cremecheesefrostingen på.
  3. Pynt til sidst med revet appelsinskal og evt. hakkede valnøddekerner.

 PicMonkey Collage

Søstertip: Læsestof til den søde jule-vente-tid.

  • Selvom jeg er 24 år, så glæder jeg mig stadig som et lille barn, til alle de dejlige ting der skal ske i aften: julemad, mandelgaver, pakkespil, julegaver, pavefjernsyn – der er meget godt i vente. Ventetiden kan imidlertid godt føles lidt lang, når de sidste gaver er pakket ind, og stegen er i ovnen. Men bare rolig, jeg ved, hvad du skal lave: Det nye Woman er på gaden med masser af spændende artikler og et makeovertema – og er det ikke læsestof nok, så følger det nye Costume faktisk med i pakken. 2 blade for ets pris – det kan vi lide. Og så kan man jo blive lidt inspireret inden januarudsalget og byttedagene lige om lidt.

Søsters Køkken ønsker alle kagekoner og sunde søstre en rigtig glædelig Jul. 😉

Søsters Julegæster: Frk. Cute Carbs Crispy Mars-konfekt

Hvad var julen uden gæster? Lidt kedelig ikke, så derfor har jeg inviteret min absolutte yndlingskageblogger Tóra fra bloggen Cute Carbs i Søsterkøkkenet. Og jeg var heldig, hun takkede ja til invitationen! Tóras blog var en af de første, jeg fulgte på Bloglovin’, og en af de blogs jeg altid vender tilbage til, når jeg savner ny inspiration til søde sager. Cute Carbs er det rene slaraffenland for en kageentusiast som mig, og jeg har brugt mange eftermiddage på at sidde inde på Tóras blog og drømme mig væk i nye syndige lækkerier. I en verden af proteinkager og kunstige sødemidler er det sgu befriende, at der er en, der godt tør bruge rigtigt smør og komme sukker på, når det er det, der skal til. Det smager jo godt, og så længe man nyder lækkerierne med måde, behøver man ikke gå på kompromis med den gode smag.

Jeg har stillet Tóra et par julede spørgsmål, men inden hun svarer på dem, har hun været så sød at dele sin yndlingsjuleopskrift på Crispy Mars-konfekt med mig og jer. Glædelig 4. søndag i advent.

Ingredienser: (20-25 stk)

  • 90 g smør
  • 4 Marsbarrer
  • 50 g Rice Krispies

Fremgangsmåde:

  1. Smelt Marsbarrerne og smørret ved svag varme.
  2. Når massen er blevet jævn tages den af massen, og Rice Krispies vendes i.
  3. Brug en teske til at forme små klatter af den lækre konfekt, og stil klatterne på et stykke bagepapir.
  4. Opbevar Mars-konfekten i køleskabet.

 

Nem og lækker opskrift, synes I ikke?! Og nu til julespørgsmålene:

Hvilken julesang nynner du med på, mens du er i køkkenet?

Jeg er vild med Teiturs udgave af Happy Christmas (war is over) – hør den HER.

Gør du noget for at være sund i julen, eller går du all in på julegodterne?

Jeg gemmer julegodterne til weekenderne. Det går ikke, at hele december går op i spisning af lækre, men typisk meget kalorietunge sager. Og så går jeg ekstra mange ture.

Hvad er den bedste julegave du nogensinde har fået, og hvad ønsker du dig allermest i år?

Jeg fik, for et par år siden, den smukkeste Mulberry-taske af min kæreste, og jeg elsker den stadig! I år ønsker jeg mig bl.a. en strik-cardigan fra Guðrun&Guðrun og et belgisk vaffeljern fra Kitchen Aid.

Dit bedste juletip?

Hør en masse dejlig julemusik, lav ting sammen med din familie og venner – og vigtigst af alt… Husk at nyde årets hyggeligste måned!

Tusind tak for besøget Tóra, opfordringen er hermed givet videre. Du kan besøge Cute Carbs HER 🙂

Skærmbillede 2013-12-22 kl. 19.12.52

Skærmbillede 2013-12-22 kl. 19.07.58

Søstertip: Interview med mig. 😉

  • I november måned var Betina fra bloggen Sund Lykke så sød at spørge, om jeg ville være med i hendes julekalender ved at deltage i et interview, og det ville jeg naturligvis gerne. Sund Lykke er en super skøn blog om sund mad og en sund hverdag med plads til et stykke kage i ny og næ – det kan vi lide. Besøg Betinas blog HER.

 

 

Søsters fødselsdag: fødselsdagsboller

1533767_10202715400785851_1570694008_nImorgen imorgen imorgen har jeg fødselsdag!!! Glæder mig cirka lige så meget, som da jeg blev 5, selvom jeg faktisk bliver 24. I dag er min kæreste og jeg rejst hjem til mine forældre, for jeg er stadigvæk ikke blevet gammel nok til at undvære mine forældre, søskende, sang og mors nybagte boller på min fødselsdag. Heller ikke selvom jeg faktisk har fået opskriften på bollerne selv. Bollerne egner sig dog også glimrende til en helt almindelig morgen i en weekend, hvor du får lyst til at forkæle dig selv, eller en du holder af, lidt ekstra med friskbagt brød og måske lidt nutella?! Mums! Her er opskriften:

Ingredienser (24 stk)

  • 50 g gær
  • 2 dl mælk
  • 2 æg
  • 1 tsk sukker eller honning
  • 1 tsk fint salt
  • ½ tsk stødt kardemomme
  • ca 500 g proteinrig hvedemel evt pizzamel
  • 125 g blødt smør
  • 1 spsk olie

1521930_10202715400705849_445075144_n

Fremgangsmåde:

  1. Hæld mælken i en skål og smuldr og udrør gæren heri.
  2. Pisk herefter æggene i og tilsæt sukker og kardemomme.
  3. Tilsæt cirka halvdelen af melet og rør dejen godt igennem med en træske (det gør bollerne lette og luftige).
  4. Tilsæt salt, blødt smør og en lille smule mel af gangen. Tilsæt mel, og ælt dejen til den slipper skålen og kan formes til en kugle.
  5. Kom olie i en skål, vend dej kuglen heri, og dæk så skål og dejkugle med et lag husholdningsfilm. Lad dejen hæve i køleskabet til dobbelt størrelse, det tager cirka en time.
  6. Forvarm ovnen til 200 grader og form dejen til 24 boller.
  7. Pensl bollerne med æg og bag dem i ovnen i cirka 20 minutter.

1521504_10202715400665848_748316609_n

 

Søstertip: Husk julekortene

  • Selvom verden bliver et mere og mere elektronisk sted, så er der alligevel noget hyggeligt ved at sende og modtage julekort. I min familie sender de fleste julekort til hinanden, men skal de ud inden jul, er det ved at være sidste chance. Post Danmarks sidste omdelingsdag er 23/12, så brevene skal altså ligge i postkassen, så de kan nå at blive hentet inden lille juleaften. Bare et godt juletip. 🙂
julemaerket2013-1

Årets julemærker

 

Søsters fødseldag: Havregrynskugler med perlesukker

Skærmbillede 2013-12-17 kl. 09.45.12I dag er en helt særlig god dag. Ikke kun fordi jeg har sidste arbejdsdag på mit studiejob før jul, eller fordi jeg får nogle søde venner til fødselsdagsmiddag i aften. Det er det, fordi min søster kommer hjem på juleferie fra London, hvor hun er i gang med at læse en bachelor i filosofi. Jeg har ikke set hende (på andet end skype) siden september, så jeg glæder mig simpelthen så meget til, at hun er tilbage i Danmark, og til at se hende på torsdag, når jeg rejser hjem til mine forældre i sønderjylland. Der er meget at glæde sig til nu her op til jul.

Noget andet, som altid skaber glæde i december, er julekonfekt, og en af mine yndlingsopskrifter er havregrynskugler med perlesukker. En syndig nem og lækker opskrift, som næsten ikke kan gå galt – whats not to like? Her er opskriften:

Ingredienser (40 stk)

  • 175 g havregryn
  • 2 dl flormelis
  • 4,5 spsk kakao
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 150 g blødt smør

Pynt

  • Perlesukker

Skærmbillede 2013-12-17 kl. 09.45.28

Fremgangsmåde:

  1. Bland havregryn, flormelis, kakao og vanilje i en skål.
  2. Tilsæt smør og bland det hele godt indtil dejen bliver sammenhængende.
  3. Tril dejen til små runde kugler, og tril dem i en skål med perlesukker
  4. Stil havregrynskuglerne tildækket på en tallerken i minimum 3 timer inden brug. Havregrynskuglerne kan holde sig cirka 4 dage i køleskabet.

Skærmbillede 2013-12-17 kl. 10.05.40

Søstertip: Gymbags madchallenge #2 

Der er stadig en hel lang uge til juleaften, men bare rolig jeg ved, hvad du skal få tiden til at gå med. Bloggerfællesskabet Gymbag har netop skudt deres anden madchallenge igang (I kan læse om den første HER og min deltagelse HER). Madchallengen går ud på at lave den lækreste, sjoveste og mest kreative ret med 3 forskellige ingredienser. Denne gang er madchallengen i en juleudgave, så denne gangs ingredienser er appelsin, hasselnødder og kanel. De 3 ingredienser skal indgå i retten, men du må selvfølgelig gerne bruge andre også. Del din opskrift med Gymbag og mig på Instagram ved at tagge #gymbagmadchallenge @gymbagdk og #søsterskøkken senest 24/12. Du kan læse mere om Gymbags madchallenge #2 HER. Skal du være med? Det skal jeg! 🙂

 

 

Søsters Fødselsdag: Sønderjyske finskbrød å’ en studs!

Skærmbillede 2013-12-16 kl. 19.13.52På fredag er det min fødseldag!!! Det fejrer jeg hele ugen på bloggen med en opskrift hver dag til og med fredag. Jeg elsker at have fødselsdag, og holder det gerne et par gange, når lejligheden byder sig. I dag holdt jeg den første fødselsdagsfejring med mine dejlige veninder fra medievidenskab. Jeg havde lavet et stort fødselsdagskagebord med alle ugens opskrifter, så opskrifterne er blevet testet og godkendt, inden de kommer på bloggen. Dagens opskrift er sønderjyske finskbrød med perlesukker på toppen. En ret populær småkage på fødselsdagsbordet her til morgen, og så er det jo også en klassisk julesmåkage. Opskriften er super nem, og kan laves “li’ å’ en studs”, som min sønderjyske svigerfamilie ville sige. Sådan gør du:

Skærmbillede 2013-12-16 kl. 19.14.23

Ingredienser (50 stk)

  • 250 g smør
  • ca. 300 g hvedemel
  • 100 g sukker

Pynt:

  • 1 æg
  • Perlesukker efter behov
  • Evt. groft hakkede mandler

Skærmbillede 2013-12-16 kl. 19.14.37

Fremgangsmåde:

  1. Forvarm ovnen til 200 grader.
  2. Put smør og mel i en skål (hold altid lidt mel tilbage) og smuldr det fint med fingrene.
  3. Tilsæt sukker, og saml herefter dejen hurtigt til en sammenhængende klump.
  4. Tag små klumper af dej og rul dem til stænger der er cirka 5 centimeter lange og 2 cm brede.
  5. Put stængerne på en bageplade med bagepapir og pynt dem med sammenpisket æg, perlesukker og hakkede mandler.
  6. Bag herefter finskbrødene øverst i ovnen i 8-12 minutter til de bliver gyldne (hold øje, ovne er forskellige).
  7. Køl finskbrødene af på en rist, og opbevar dem i en lufttæt beholder, hvis de skal beholde deres sprødhed længst muligt. (Du kan også bare spise dem… men så får du måske lidt ondt i maven, hihi)

Skærmbillede 2013-12-16 kl. 19.38.25

Søstertip: En tankevækkende dokumentar

Som de fleste af jer der læser med sikkert ved, læser jeg medievidenskab ved Aarhus Universitet. Derfor har al den virak, der har været om fremdriftsreformen naturligvis også påvirket mig. Det er samtidig noget, som jeg har inde på nært hold, da flere af mine kollegaer på mit studiejob er aktive i Studenterrådet. I forbindelse med de manifestationer der har været i forbindelse med reformen, har DR2 lavet denne tankevækkende dokumentar, hvor de undersøger, hvordan de senere års politik har påvirket universiteterne. Hvad betyder det for undervisningskvaliteten, at vi er flere der skal igennem på kortere tid? Hører 60% af en ungdomsårgang virkelig til på universitetet? Kommer danske studerende overhovedet ud med en uddannelse, som er konkurrencedygtig i forhold til udlandet? Og er der nogen der består, som ikke burde?

Det var et program som skabte meget debat hjemme i min stue, og jeg vil stærkt anbefale alle at se det. Klik på billedet eller HER for at se programmet.

Pesto-pastasalat og mine decemberønsker

1468726_10202527969140177_1250577597_nHej blogland. Beklager at jeg ikke helt følger mit faste ugeskema for tiden, men jeg skriver bachelor og er blevet en smule syg, så lige nu er der lidt andre prioriteter end der plejer. Videre til opskriften. Som du kan se, er der en super lækker pastasalat på programmet. Pasta er ellers ret fyfy i sundhedskredse, og det er da heller ikke noget, som man skal spise en hel masse af hver dag. Når det så er sagt, så kan man sagtens spise pasta med god samvittighed i moderate mænger en gang imellem. Og så kan man jo vælge fuldkorn frem for det helt hvide pasta, hvis man gerne vil have ekstra god samvittighed. 😉

Den her pastasalat er super lækker med grøn grøn pesto, tomater, kylling, bacon  og andet guf. Lækkersulten? Her får du opskriften:

Ingredienser: (4 pers)

  • 300-400 g pasta
  • 2-3 spsk grøn pesto
  • 2 kyllingebrystfileter
  •  1 pakke bacontern
  • 1 kugle frisk mozzarella
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 1 bakke cherrytomater
  • Parmasan-oste-støv

971432_10202527969060175_44334043_n

  • Kog pastaen al dente, mens du forbereder de øvrige ingredienser.
  • Steg bacon på en pande og kyllingefileterne på en anden.
  • Hak løg og hvidløg fint, og steg den sammen med baconen til løget begynder at tage farve, og baconen er færdigstegt. Lad herefter det hele dryppe af på en tallerken med køkkenrulle.
  • Når kyllingefileterne er færdigstegte skal de lige stå og hvile i 5 minutter inden de skæres i mindre stykker.
  • Bland den færdigkogte pasta med kylling, løg og bacon i et fad. Skær tomater og mozzarella i mindre stykker og tilsæt dem til pastasalaten
  • Tilsidst blandes det hele med pesto og drysses med parmasan-oste-støv. Server varm.

Tip: Den her pastasalat egner sig super godt til madpakken dagen derpå. 🙂

Søsterliv: Decemberønsker

Jeg er så heldig, at jeg ikke alene skal ønske mig gaver til jul men også til min fødselsdag her i december. Derfor har jeg en rigtig lang ønskeseddel, som jeg skriver lidt på året rundt, bare så jeg ikke glemmer noget, når det endelig er tid til at ønske. Der er rigtig mange andre bloggere, som deler deres ønskesedler lige nu, og jeg synes, at det er en rigtig hyggelig måde at lade sig inspirere på. Nedenfor finder du derfor 9 af mine mange decemberønsker.

PicMonkey Collageg11) Miss Dior Cherie parfume. 2) Aino Cardigan i Midnight Navy fra Samsøe Samsøe. 3) Et godt kamera

  • Miss Dior Cherie parfume: Det her er min yndlingsparfume. Jeg duftede til den for første gang for ca. 2 år siden, og var efterfølgende så heldig at få den af min kæreste i julegave. Desværre er den parfume ved at være tom. Generelt er jeg ikke særligt overtroisk, men skal jeg præstere noget stort, (f.eks. en eksamen, et redaktionsmøde, et interview eller lignende) så tager jeg den altid på. Den er min held og lykke parfume, og med den på går det altid godt.
  • Aino Cardigan i Midnight Navy fra Samsøe Samsøe: Den fineste og blødeste cardigan i en smuk marineblå farve. Min mor har en, og jeg har været dødmisundelig på den i over et år nu. Den passer bare til alt og er klassisk smuk. Et musthave i min garderobe!
  • Et godt kamera: Uden tvivl mit STØRSTE ønske i år. Særligt efter at jeg startede bloggen, har jeg savnet at kunne erstatte de grynede iphonebilleder med nogle lækre knivskarpe af slagsen. Og så kunne jeg bare generelt godt tænke mig at blive bedre til at fotografere og redigere billeder. Det er kreativt på en måde, som tiltaler mig rigtig meget lige nu.

PicMonkey Collageg3

4) Grace a Memoir af Grace Coddington. 5) Helbak smørboks Harlequin blue. 6) En tablet eller Ipad

  • Grace a Memoir af Grace Coddington: Det er ikke nogen hemlighed, at jeg er ret vild med modemagasiner. Det er heller ikke nogen hemlighed, at jeg var ret vild med dokomentarfilmen The September Issue, som handler om medarbejderne på amerikansk Vogue (skrev faktisk eksamen om dokumentaren på medievidenskab). Derfor må jeg også bare eje aller yndlings Grace Codingtons biografi. Man er vel fan.
  • Helbak smørboks Harlequin Blue: Forleden, da jeg var med min mor ude og handle julegaver, faldt jeg over denne smukke smørboks fra Helbak. Generelt synes jeg at Helbak laver nogle super smukke ting, og jeg håber med tiden at komme til at eje mere af deres smukke service. Men i første omgang er det altså denne smørboks, som er kommet på ønskesedlen. Kan slet ikke stå for de smukke farver.
  • En tablet eller Ipad: Jeg har i lang tid ikke helt kunnet se relevansen af at have en tablet/ipad, når man har en computer og en smartphone. Ikke før nu. Jeg kunne virkelig spare mange penge ved at læse mit britiske Elle på en Ipad, og et Politiken abonnement ville pludselig være inde for rækkevidde. For slet ikke at tale om alle de spændende e-bøger som jeg kunne læse på den. Tror sådan en er lidt rarere at læse på end en computer. Smart, det er den ihvertfald.

PicMonkey Collageg2

7) Kuglegrill. 8) The more the merrier lysestage fra Muuto. 9) Aarhus Midtby plakat fra Kortkartellet.

  • Kuglegrill: Jeg har længe ønsket mig en kuglegrill, for jeg elsker at grille, og kunne godt tænke mig at blive bedre til det. Om det er en Weber eller et andet mærke er underordnet for mig, bare det er sådan en lille fiks en, som man for eksempel kunne tage med på stranden på de varme sommeraftner. Det er ren hygge.
  • The more the merrier lysestage fra Muuto: Jeg så denne lysestage første gang på Isabella Thordsens blog, og har siden været fuldstændig skudt i den. Lysestagen er lidt en stående chandelier. I startpakken får man 7 “arme”, som man selv kan sammensætte, som man vil, og i fremtiden kan man ønske sig flere, så lysestagen bliver større. Jeg synes simpelthen den er noget af det smukkeste, og ville elske at have den stående hjemme på mit spisebord.
  • Aarhus Midtby plakat fra Kortkartellet: Så er det tid til at vifte lidt med fanen, som den stolte tilflytter-Aarhusianer jeg er. Kortkartellet laver nogle super smukke plakater, og jeg har længe drømt om at have en af dem hængende hjemme på min væg. Aarhus Midtby er mit hood, så den plakat vil jeg gerne eje.

Det var så et par stykker af mine decemberønsker.

Hvad ønsker du dig til jul? 😀