Søsters syndigt gode fastelavnsboller med remonce

Skærmbillede 2015-02-14 kl. 16.57.34

Jeg synes helt klart, at Fastelavn slår Halloween som helligdag med flere længder:

  1. Man behøver ikke klæde sig ud som noget uhyggeligt
  2. De store muller, som man har fået fra bodyfit-timerne, kommer endelig til sin ret, når der skal slås katten af tønden (indsæt selv “stærk-arm” emoticon)
  3. FASTELAVNSBOLLER!!! (Fremfor græskarsuppe eller græskartærte)

Fastelavnsboller er i min optik, noget af det bedste der findes! Selv min kæreste, som normalt HADER kage, har måttet overgive sig til denne sukkerfest af en højtidsbolle, og derfor er jeg naturligvis nødt til at bage en ny portion til imorgen. Hvis du også vil bage med, så får du opskriften lige her:

Du skal bruge (16 boller):

  • 1 dl mælk
  • 1 pk gær (50 gram)
  • 125 g blødt smør
  • 1 æg
  • 3 spsk sukker
  • 1/2 spsk kardemomme
  • ca. 6 dl hvedemel

Remonce:

  • 100 g rå marcipan
  • 100 g sukker
  • 100 g blødt smør

Sådan gør du:

  1. Lun mælken i en gryde til den bliver lunken-varm
  2. Hæld den varme mælk i en skål, og rør gæren ud i mælken
  3. Tilsæt herefter smør, æg, sukker, kardemomme og hvedemel (NB! hold lidt af hvedemelen tilbage)
  4. Ælt dejen godt og stil den til hævning i en tildækket skål i cirka 1 time
  5. Efter en time rulles dejen ud til en stor firkant og skæres i 16 (nogenlunde) firkantede stykker.
  6. Bland ingredienserne til remoncen og læg en portion i midten af hvert firkantet dejstykke
  7. Saml dejen om fyldet, og klem åbningerne godt sammen – remoncen vil gerne flyde ud, hvis den kan finde et smuthul
  8. Stil bollerne på en bageplade med bagepapir med sammenføjningen nedad. Lad dem evt. hæve en times tid (plejer jeg dog ikke at have tålmodighed til, hihi)
  9. Bag bollerne midt i ovnen i 10 minutter ved 225 grader til de er gyldenbrune. Herefter tages de ud, afkøles og pyntes med glasur og krymmel. Nyd dem lune. Velbekomme!

Skærmbillede 2015-02-14 kl. 16.57.52

Søstertip: Stil bollerne i køleskabet

Skal du have gæster imorgen? Og har du ikke tid til at stå og bikse med remonce og bolledej inden gæsterne kommer? Intet problem! Forbered bollerne i dag til og med punkt 7, og stil dem derefter i køleskabet natten over med lidt wripwrap omkring. Ca. 30 minutter inden gæsterne kommer putter du bollerne i ovnen, så kan de lige nå at køle ned til glasur og krymmel, inden de skal serveres. Alternativt er disse boller også velegnet til en tur i fryseren. 😉

Skærmbillede 2015-02-14 kl. 16.58.05

Advertisements

Sukkerfrie søstre: Sukkerfrie Chokoladecupcakes

Skærmbillede 2014-01-28 kl. 14.43.42

Min søster og jeg til Wicked i London 🙂

WordPress driller mig altså en smule lige for tiden, så det her indlæg skulle faktisk være kommet i går, men nu får I det i dag til at forsøde tirsdagen med (på den sukkerfrie måde). Jeg har endnu en gang fået besøg af de søde sukkerfrie søstre Bettina og Charlotte fra Colorful Fun Living (læs deres første indlæg her, hvor Bettina deler hendes yndlings sukkerfrie opskrift). I dag deler Charlotte hendes yndlingsopskrift, som ikke bare skulle være en fryd for ganen (mega hipt udtryk, I know), men også for øjnene. Bettina og Charlotte, ordet er jeres:

 

Sukkerfrie Chokolade Cupcakes

Så er turden kommet til vores opskrift nummer to. Denne gang er der tale om nogle super lækre cupcakes. Cupcaksne består af en chokolademuffin med chokolade frosting på toppen. Chokolademuffinsne er lavet med sødemidlet Perfect Fit, som fås i alle større supermarkeder. Dette produkt er ikke kun et sødemiddel, men det gør også, at man kan halvere fedtstofmængden i det, man bager, uden at det kan smages i slutresultatet. Dette produkt er altså meget velegnet til personer med sukkersyge og andre, der både vil spise low carb og low fat. Frostingen er lavet af to ingredienser, som jeg altid har på lager nemlig kokosmælk og mørk chokolade. Frostingen kan også laves på fløde, men den er virkelig lækker, når den laves af kokosfløde, og det giver desuden en dejlig naturlig sødme til frostingen. Disse cupcakes smager præcis som en lækker, sukkerfyldt cupcake, og der er ingen træls bismag fra sødemidlet. Inspirationen til kagerne er hentet fra sukkerfrikager.dk

Ingredienser: Kager (ca. 12 stk)

  • 120 g mel
  • 60 g Perfect Fit
  • 30 g kakao
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 æg
  • 3/4 dl mælk
  • 1 dl yoghurt/skyr/A38
  • 1/2 dl olie
  • 1 knivspids salt
  • 12-24 små stykker chokolade (enten sukkerfri eller med meget højt kakaoindhold)

Ingredienser: Frosting

  • 1 dåse kokosmælk (ikke light)
  • ca. 200 g chokolade (enten sukerfri eller med meget højt kakaoindhold)

Fremgangsmåde:

  1. Dagen inden kagerne skal spises, kommes kokosmælken i køleskabet natten over (skal bruges til frostingen).
  2. Når dåsen med kokosmælk har stået på køl i ca. 10 timer, åbnes den, og kokosfløden (det hårde) lægges i en lille gryde. Tip: kokosvandet fylder jeg i en isterningpose, og så bruger jeg det fx til smoothies.
  3. Nu skal kokosfløden varmes op ved lav temperatur sammen med chokoladen indtil alt er smeltet.
  4. Køl massen af til den er helt afkølet (i 1-3 timer eller evt. natten over). Imens frostingen afkøles, laves kagerne.
  5. Bland mel, kakao, salt, bagepulver og Perfect Fit og sigt det hele ned i en skål.
  6. Tilsæt nu vaniljepulver, æg, mælk, yoghurt/skyr/A38 og olie, og rør det hele godt sammen, så der ikke er klumper.
  7. Put papirs-muffinforme i en metal-muffinform og fordel dejen i ca. 12 forme.
  8. Put 1-2 stykker chokolade ned under dejen midt i hver muffinform.
  9. Bag kagerne midt i en 200 grader varm ovn i omkring 20 min og lad herefter kagerne køle helt af.
  10. Inden serveringen piskes frostingen let, blød og luftig (samme konsistens som flødeskum).
  11. Kom evt. frostingen i en sprøjtepose med en tylle i, og sprøjt ud på kagen i et fint mønster. Velbekomme.

d687035261f6a782dd2fcc201dd08c5fSøstertip: Spis London

Jeg har jo været på en lille lækker hyggelig søsterferie i London, så det næste stykke tid vil jeg lave en lille Spis London-guide. Guiden bliver fyldt med ideer til lækre spisesteder i London og mine personlige anbefalinger af de forskellige steder. Jeg håber at I vil kunne lide ideen. 😉

Hurtige horn + ugens sukkertop og sukkerflop

1003855_10202881821626268_1931307792_nSå gik den første uge i projekt Søster uden Sukker, og som I måske kan gætte ud fra ovenstående, så har der både været sukkertop og sukkerflop. Lad os starte på toppen:

Ugens sukkertop

  • Jeg meldte mig ind i en løbeklub med nogle søde veninder, og har nu et mål der hedder Aarhus City Halvmaraton 2014. Nu skal jeg skisme blive en haj til det der løb… selvom hajer vel egentlig er ret dårlige til at løbe… måske en gazelle istedet. 😉
  • Jeg løb min første løbetur i ovennævnte løbeklub i øs-pjask-regnvejr, og følte mig som en meget dedikeret løber.
  • Jeg lavede en madplan som både var sund for kroppen og for økonomien – og holdt den. 🙂
  • Jeg havde en super hyggelig aften med min bedste veninde. ❤
  • Jeg var sukkerfri i 6 ud af 7 dage

Ugens sukkerflop

  • Jeg fandt ud af at løb, regn og briller er en rigtig dårlig kombi – bliver det ikke snart forår og solskinsvejr?
  • Med den første tur i løbeklubben fulgte også den ondeste muskelømhed, som gjorde, at jeg i de efterfølgende dage begrænsede min fysiske aktivitet væsentligt. Selv udsalgsshopping var en udfordring – gule skilte plejer ellers at kurere alt. 😉
  • Pga. den stramme madplan og eksamenslæsningen var produktiviteten i køkkenet også ret begrænset… det bliver der forhåbentlig rettet op på i næste uge.
  • Jeg faldt sgu i med sukkeret i går, men jeg synes alligevel selv at 6 ud af 7 sukkerfrie dage er ret godt gået.
  • …Og så er intet så skidt, at det ikke er godt for noget. Derfor er mine 2 sukkerflop blevet til henholdsvis en opskrift og en filmanmeldelse, som I kan læse herunder. 🙂

Alt i alt en super god næsten sukkerfri uge. Jo højere man stræber, jo tættere på målet kommer man. 😉

1512339_10202881821586267_1024940795_n

Hurtige horn – på 30 minutter 🙂

I går havde jeg redaktionsmøde på Mediemagasinet SAMSON, og til sådanne møder hører sig altså kage til. Desværre havde jeg ikke alverden med tid til rådighed, men så var det godt, at jeg havde min mormors opskrift på hurtige horn liggende. Arbejdstiden er sammenlagt 30 minutter – talk about fast-cake. Her er opskriften:

Ingredienser: 16 stk

  • 4 dl hvedemel
  • 2 tsk sukker
  • 2 tsk bagepulver
  • En smule salt
  • 100 g margarine eller smør
  • 1 dl mælk
  • 16 tsk syltetøj eller stykker chokolade

Fremgangsmåde:

  1. Forvarm ovnen til 200 grader.
  2. Bland mel, sukker, bagepulver og salt i en skål, og smuldr smørret fint i melet.
  3. Bland mælken i dejen, og ælt dejen forsigtigt og hurtigt sammen.
  4. Del dejen i to, drys mel på bordet og rul den ene af dejklumperne ud til en cirkel.
  5. Skær cirklen i 8 lige store trekanter, læg en klat syltetøj i trekanternes bredeste ende, og rul så trekanterne sammen fra den brede ende mod den smalle.
  6. Gentag processen med den anden dejklump, og put hornene over på en bageplade med bagepapir.
  7. Pensl hornene med sammenpisket æg, og drys evt. med perlesukker. Hele ovenstående proces tager cirka 12 minutter.
  8. Bag hornene i ovnen i 12 minutter, og lad dem herefter køle af i 6 minutter inden servering. 🙂

995268_10202881821546266_15528856_n

Sådan gør du hornene sukkerfrie:

Her snakker vi altså uden tilsat raffineret sukker. 🙂

  1. Lav dejen til hornene som i ovenstående opskrift, men udelad sukkeret i dejen.
  2. Brug sukkerfrit syltetøj, eller undlad eventuelt syltetøjet helt. Så bliver hornene lidt mere som en slags brød.
  3. I stedet for at drysse hornene med perlesukker, så drys dem med hakkede mandler. Det smager også rigtig godt. 🙂

1504961_10202881821666269_1920877023_n

Søsterliv: The Wolf og Wall Street

I går var jeg i biffen med min bedste veninde og se The Wolf of Wall Street – og prøve Anthon Bergs nye “tryllestave” (vi var rigtig pinlige, og stod og svingede chokoladestængerne, mens vi sagde “wingardium leviosa” (Harry Potter red.)).

Filmen var virkelig virkelig god. Meget anbefalelsesværdig og helt klart en af de bedste Leo-film jeg har set. Filmen er bygget på en bog af Jordan Belfort som var børsmægler og big-time svindler på Wallstreet i 80’erne og 90’erne. Og det var bestemt ikke kedeligt, ser det ud til. Filmen er rendyrket sex, money og rock n’roll. Men på trods af alt det overfladiske formår filmen alligevel at vise en kæmpe dybde, hvor der både er plads til det rørende og det virkelig virkelig sjove. Martin Scorsese er og bliver en fantastisk instruktør, og jeg vil klart anbefale alle at se filmen. (Se traileren HER).

Søsters nytårsdessert: Karamelbrud

Skærmbillede 2014-12-31 kl. 11.19.51Lige en lille nytårshilsen fra søsterkøkkenet. Tænk at det allerede er nytårsaften!!! Siden juledagene har jeg haft travlt med at forberede min retorikeksamen, og det kommer der nok også til at gå lidt tid med i dag. Men senere skal jeg i køkkenet og forberede en forret inspireret af Twin Food, og bagefter skal jeg lave min families foretrukne nytårsdessert: Karamelbrud med is og friske bær – mums. Her er opskriften:

Ingredienser (til 6 personer)

  • 75 g smør
  • 1,5 dl flormelis
  • 125 g smuttede finthakkede mandler
  • 0,5 spsk hvedemel
  • 1,5 spsk piskefløde

Skærmbillede 2014-12-31 kl. 11.19.25

Fremgangsmåde:

  1. Sæt en gryde over ved kraftig varme og smelt smørret – uden at det bruner.
  2. Tilsæt flormelis, mandler, mel og piskefløde.
  3. Bring det hele i kog ved jævn varme mens du rører i det. Tag herefter gryden af varmen.
  4. Læg bagepapir på en bageplade og fordel cirka halvdelen af dejen på midten i en cirkel.
  5. Bag karamelkagen midt i ovnen ved 200 grader til den bruner (tager 5-7 minutter).
  6. Når karamelkagen er færdigbagt skal den køle af på bagepapiret på en bagerist. Bag resten af dejen på samme måde imens.
  7. Inden servering brækkes karamelbrudene i mindre stykker (“brud”). Server dem med is, friske bær og en lækker champagne. Godt nytår!
img8067

Billede fra blogilates.com

Søstertip: En fit-kalender

  • Kender i bloggene Artlethe og Blogilates? Bag dem står 2 super inspirerende og motiverende piger, som netop har udgivet ovenstående Fit-kalender. En kalender som giver dig mulighed for at tracke din træningsfremgang, gemme dine yndlings opskrifter og sætte nye mål for dig selv – med sunde tips fra Blogilates og smukke motiverende illustrationer fra Artlethe. Kalenderen er min nytårsgave til mig, så jeg kan gå ekstra motiveret ind i det nye år. Hvis du tænker, at kalenderen også kunne være noget for dig, finder du den lige HER. Men skynd dig, kalenderen fås nemlig kun i en limited edition. 😉
IMG_7823

Billede fra blogilates.com

Her tilsidst vil jeg gerne sige tusind tak til alle jer, som har tippet mig om kameraer efter mit forrige indlæg. Og så vil jeg ønske alle jer, der er så søde at følge min blog, et rigtig godt nytår. I gør bloggen levende og bringer mig så meget glæde, motivation og inspiration hver dag, så tusind tak for det. Vi ses i 2014. 🙂

Søstertip: Opskrifter fra Den Store Julebagedyst

 Åhr så I det, så I det, så I det? Den Store Julebagedyst altså? Endelig et madprogram (læs: kageprogram) uden semikendisser men med de dygtigste amatør-bageentusiaster fra de forrige sæsoner af Den Store Bagedyst. Manglede dog Sønderjyden Katja, men men men man kan jo ikke få det hele – heller ikke selvom det er jul. Lige nu er det så som så med min egen aktivitet i køkkenet. De sidste par dage er maden for det meste blevet serveret til diverse julearrangementer, og med en mundtlig retorikeksamen lige om hjørnet kommer jeg nok til at bruge mere tid på bøgerne end i køkkenet det næste stykke tid. Vender dog snart tilbage med et mega nice januarprojekt, som jeg har i støbeskeen til jer. Det er stadig lidt hemmeligt, men jeg kan sige så meget, at det kommer til at indbefatte en af mine yndlingsjulegaver fra i år – et monster af en foodprocessor (seriøst “The Beast” kan blende A.L.T.!!!)

Nå tilbage til Den Store Julebagedyst, for jeg må altså indrømme, at jeg har lidt dårlig samvittighed over, ikke at kunne dele lige så mange lækre opskrifter med jer i denne tid, som jeg plejer. Derfor vil jeg i stedet tippe jer om 4 lækre opskrifter fra Den Store Julebagedyst, som jeg stensikkert selv skal prøve af, når jeg får tid (også selvom det først bliver til næste jul – ha!)

Skærmbillede 2013-12-27 kl. 18.11.55

Kristian Js hjemmelavede franske nougat

Totalt yndlingsslik som jeg ikke anede, at man kunne lave selv. Det skal helt klart prøves. Opskriften finder du HER.

Skærmbillede 2013-12-27 kl. 17.53.01

Christian Ts Jule-nachos med salsa

Endnu et mesterværk fra amatørbageren, som inspirerede mig til min hindbærsnittekagekone. Jule-nachos! Søde trekantede nachos-småkager med en salsa af forskellige slags krydderier og tørret frugt – mums. Opskriften finder du HER.

Skærmbillede 2013-12-27 kl. 17.52.10

Nanas “Let it snow” – kage

En super nuttet kage med macaroons-snemænd på toppen inspireret af julesangen “Let it snow.” Jeg heppede på Nana lige til det sidste, men selvom hun ikke vandt Den Store Julebagedyst (ups – spoileralert), så vil hendes snemandskage altid være en vinder for mig. Opskriften finder du HER.

Skærmbillede 2013-12-27 kl. 18.12.26

Den tekniske udfordring: Mini-overflødighedshorn

Programmets tekniske udfordring bød på Mette Blomsterbergs opskrift på mini-overflødighedshorn. Mine forældre havde et overflødighedshorn til deres bryllup, da det faktisk er den traditionelle danske bryllupskage (det var først i 1950-erne at tårn-bryllupskagen kom til Danmark fra England. Alligevel valgte dronning Margrethe et overflødighedshorn som bryllupskage til sit bryllup i 1967.  Ja, jeg ligger inde med utrolig meget nyttig kageviden). Derfor ved jeg også fra pålidelige kilder, at det er en ret svær kage at konstruere, hvilket flere af deltagerne også måtte sande i programmet. Alligevel tror jeg, at jeg vil tage udfordringen op en gang i det nye år. Hvis du også har fået mod på det, kan du finde opskriften HER.

c7d19567f52d2be3cd278b87f9f4c0b1

Søster søger: Anbefal et godt Kamera

  • Jeg har sparret sammen, fået lidt penge til jul og fødselsdag, og nu skal det være – nu skal jeg have et godt kamera… Men hvilket kamera skal jeg vælge? Er totalt nybegynder på feltet, men drømmer om at tage masser af lækre madbilleder, og med tiden også kunne fotografere til de artikler jeg indimellem skriver. Det kunne være ret sejt. Så anbefal mig gerne et rigtig godt kamera. Jeg glæder mig til at læse jeres forslag. 🙂

Gymbags Madchallenge #2: Gulerodskage med appelsincreemecheese

Skærmbillede 2013-12-24 kl. 10.45.42

Glædelig juleaftensdag. De sidste juleforberedelser er så småt i gang, og jeg har jo lovet jer en opskrift til Gymbags Madchallenge inden jul, så den får I i dag. Opskriften er på en lækker julet gulerodskage – perfekt til aftenkaffen når gaverne er pakket ud i aften. For de af jer som ikke ved det, så går Gymbags Madchallenge ud på at lave en opskrift, som indeholder følgende 3 ingredienser: Kanel, hasselnødder og appelsin. Rigtige julelækkerier. Jeg ønsker jer alle en god og velsmagende juleaften. Her er opskriften på gulerodskage:

Ingredienser:

  • 200 g brun farin
  • 200 g blødt smør
  • 3 æg
  • 200 g hvedemel
  • 2 tsk stødt kanel
  • 2 tsk bagepulver
  • 300 g fintrevne gulerødder
  • 75 g grofthakkede hasselnødder (kan erstattes med valnøddekerner)
  • 1,5 dl rosiner

cremecheese-frosting:

  • 200 g Philadelfia Naturel
  • 2 spsk vand
  • 1 dl flormelis
  • 2 tsk revet appelsinskal (kan erstattes med citronskal)
  • 2 tsk appelsinsaft (kan erstattes med citronsaft)

Skærmbillede 2013-12-24 kl. 10.45.18

Fremgangsmåde: (kagen)

  1. Pisk farin, smør og æg godt sammen.
  2. Bland herefter de tørre ingredienser hvedemel, kanel og bagepulver.
  3. Bland skiftevis de tørre ingredienser i smørblandingen med gulerødder, nødder og rosiner.
  4. Fordel dejen i en smurt springform og bag kagen midt i ovnen i 1 time ved 175 grader.

 Skærmbillede 2013-12-24 kl. 10.44.55

Fremgangsmåde: (cremecheese-frosting)

  1. Skær philadelfia flødeosten i mindre stykker, og rør den sammen til en ensartet masse med vand, flormelis og appelsinssaft.
  2. Når gulerodskagen er blevet kold, smørres cremecheesefrostingen på.
  3. Pynt til sidst med revet appelsinskal og evt. hakkede valnøddekerner.

 PicMonkey Collage

Søstertip: Læsestof til den søde jule-vente-tid.

  • Selvom jeg er 24 år, så glæder jeg mig stadig som et lille barn, til alle de dejlige ting der skal ske i aften: julemad, mandelgaver, pakkespil, julegaver, pavefjernsyn – der er meget godt i vente. Ventetiden kan imidlertid godt føles lidt lang, når de sidste gaver er pakket ind, og stegen er i ovnen. Men bare rolig, jeg ved, hvad du skal lave: Det nye Woman er på gaden med masser af spændende artikler og et makeovertema – og er det ikke læsestof nok, så følger det nye Costume faktisk med i pakken. 2 blade for ets pris – det kan vi lide. Og så kan man jo blive lidt inspireret inden januarudsalget og byttedagene lige om lidt.

Søsters Køkken ønsker alle kagekoner og sunde søstre en rigtig glædelig Jul. 😉

Søsters Julegæster: Frk. Cute Carbs Crispy Mars-konfekt

Hvad var julen uden gæster? Lidt kedelig ikke, så derfor har jeg inviteret min absolutte yndlingskageblogger Tóra fra bloggen Cute Carbs i Søsterkøkkenet. Og jeg var heldig, hun takkede ja til invitationen! Tóras blog var en af de første, jeg fulgte på Bloglovin’, og en af de blogs jeg altid vender tilbage til, når jeg savner ny inspiration til søde sager. Cute Carbs er det rene slaraffenland for en kageentusiast som mig, og jeg har brugt mange eftermiddage på at sidde inde på Tóras blog og drømme mig væk i nye syndige lækkerier. I en verden af proteinkager og kunstige sødemidler er det sgu befriende, at der er en, der godt tør bruge rigtigt smør og komme sukker på, når det er det, der skal til. Det smager jo godt, og så længe man nyder lækkerierne med måde, behøver man ikke gå på kompromis med den gode smag.

Jeg har stillet Tóra et par julede spørgsmål, men inden hun svarer på dem, har hun været så sød at dele sin yndlingsjuleopskrift på Crispy Mars-konfekt med mig og jer. Glædelig 4. søndag i advent.

Ingredienser: (20-25 stk)

  • 90 g smør
  • 4 Marsbarrer
  • 50 g Rice Krispies

Fremgangsmåde:

  1. Smelt Marsbarrerne og smørret ved svag varme.
  2. Når massen er blevet jævn tages den af massen, og Rice Krispies vendes i.
  3. Brug en teske til at forme små klatter af den lækre konfekt, og stil klatterne på et stykke bagepapir.
  4. Opbevar Mars-konfekten i køleskabet.

 

Nem og lækker opskrift, synes I ikke?! Og nu til julespørgsmålene:

Hvilken julesang nynner du med på, mens du er i køkkenet?

Jeg er vild med Teiturs udgave af Happy Christmas (war is over) – hør den HER.

Gør du noget for at være sund i julen, eller går du all in på julegodterne?

Jeg gemmer julegodterne til weekenderne. Det går ikke, at hele december går op i spisning af lækre, men typisk meget kalorietunge sager. Og så går jeg ekstra mange ture.

Hvad er den bedste julegave du nogensinde har fået, og hvad ønsker du dig allermest i år?

Jeg fik, for et par år siden, den smukkeste Mulberry-taske af min kæreste, og jeg elsker den stadig! I år ønsker jeg mig bl.a. en strik-cardigan fra Guðrun&Guðrun og et belgisk vaffeljern fra Kitchen Aid.

Dit bedste juletip?

Hør en masse dejlig julemusik, lav ting sammen med din familie og venner – og vigtigst af alt… Husk at nyde årets hyggeligste måned!

Tusind tak for besøget Tóra, opfordringen er hermed givet videre. Du kan besøge Cute Carbs HER 🙂

Skærmbillede 2013-12-22 kl. 19.12.52

Skærmbillede 2013-12-22 kl. 19.07.58

Søstertip: Interview med mig. 😉

  • I november måned var Betina fra bloggen Sund Lykke så sød at spørge, om jeg ville være med i hendes julekalender ved at deltage i et interview, og det ville jeg naturligvis gerne. Sund Lykke er en super skøn blog om sund mad og en sund hverdag med plads til et stykke kage i ny og næ – det kan vi lide. Besøg Betinas blog HER.