Kartoffelsuppe og lidt om et comeback der aldrig blev til noget

Skærmbillede 2014-11-10 kl. 17.59.40Mit comeback som madblogger, (som jeg lovede i juni måned), er nok det ringeste comeback NOGENSINDE! Jeg har ikke blogget siden. Måske fordi jeg ikke rigtig har vidst, hvad jeg skulle blogge om. Ik fordi jeg ikke har fået noget at spise, for det har jeg (og jeg har nydt hver en mundfuld. Især af den her muffin, som jeg spiste i London efter en shoppetur). Men jeg har bare hverken rigtig været i det opfindsomme eller det overskudsagtige bloggerhjørne de sidste par måneder. Andre ting har fyldt: Studiestart på kandidaten, mine studiejobs, sidste udgivelse af SAMSON som chefredaktør og en Londontur med min bedste veninde.

Jeg tror, at de sidste par måneder har fået mig til at indse, at jeg aldrig bliver hende der gør bloggen til sit arbejde, og laver indlæg flere gange om ugen (eller om dagen for den sags skyld). Når det så er sagt, så elsker jeg jo min lille kogebogsblog, og jeg har stadig en søster i London, som jeg gerne vil dele en opskrift med i ny og næ. (Især nu hvor hun er flyttet ind i en lejlighed med det lækreste køkken!!!). Så sådan bliver det. Ikke så tit men når jeg har noget på hjerte (eller noget godt i maven), som er værd at dele.:)

IMG_4170Opskriften jeg gerne vil dele i dag, er en super lækker (og nem) kartoffelsuppe med sprødt bacon på toppen.

Du skal bruge:

  • 600 g kartofler
  • 2 porrer
  • 1 l hønsebouillon (svarer til 2 bouillonterninger)
  • 1 lauerbærblad
  • Evt. en håndfuld persille
  • 1,5 dl piskefløde
  • 1 pakke bacontern
  • Salt/peber

Sådan gør du:

  1. Skræl kartoflerne og skær dem i tern
  2. Rengør porrerne og snit den hvide del af dem (den grønne snittes også men gemmes til senere)
  3. Porrer, kartoffeltern og hønsebouillon bringes i kog i en stor gryde og lauerbærblad og persille tilsættes
  4. Lad herefter suppen koge ved svag varme under låg i cirka 20 minutter. Imens skal der steges bacon. (Når baconen er færdigstegt skal det dryppe af på en tallerken med køkkenrulle).
  5. Når de 20 minutter er gået tilsættes piskefløden og suppen blendes med en stavblender til den har den ønskede konsistens. Smag til med salt og peber.
  6. Snit den grønne del af porrerne, kom dem i gryden, og lad suppen koge yderligere ind i 2 minutter.
  7. Og så er suppen klar til servering. Pynt med sprødt bacon og frisk persille for et look der er Instagram værdigt. 😉

IMG_4172Søstertip: Hjemmerørt persillesmør

Til en god suppe hører i min verden også et godt brød. Er man overskudsagtig kan man jo bage det selv (men det er jeg sjældent), så det bliver tit nogle hjemmebragte suppebrød jeg serverer. Men for lige at spiffe det hele lidt op (og være bare en lille smule overskudsagtig), kan man jo røre sit eget persillesmør. Du skal bruge:

  • 1 bøtte smør
  • Frisk persille
  • Hvidløg (2 fed)

Sådan gør du:

  1. Lad smøret stå og blive blødt udenfor køleskabet i cirka 20 minutter
  2. Hak persille efter smag (jeg plejer at hakke 1-2 håndfulde)
  3. Hak hvidløgsfedene så fint som du kan (alternativt kan man bruge hvidløgspulver)
  4. Bland det hele sammen og voila – overskudsagtigt hjemmerørt hvidløgssmør til suppebrødet.

 

Velbekomme

 

 

 

Rugmelsspinatpandekager med tomatsalat

Skærmbillede 2014-07-03 kl. 15.16.39Første måltid lavet i det nye køkken (og ikke hentet hende fra det lokale pizzaria 😉 ) var disse toplækre Rugmelsspinatpandekager. Ideen til at bruge rugmel frem for hvedemel fik jeg fra søde Julie Karlas blog. Opskriften er ellers som ved mine normale spinatpandekager, dog skal der kun bruges halvt så meget rugmel som hvedemel, da rugmel ligesom “fylder mere” i dejen. Til pandekagerne serverede jeg verdens nemmeste tomatsalat, men I får lige opskriften på begge dele alligevel. 😉

 

RUGMELSSPINATPANDEKAGER

INGREDIENSER:

  • 3 æg
  • 5 dl mælk
  • 1 knivspids salt
  • 150 g rugmel
  • spinat (hakket eller helbladet) efter smag.

 

FREMGANGSMÅDE:

  1. Damp spinaten i en gryde til den er tøet op.
  2. bland æg, mælk, salt og rugmel i en skål og tilsæt herefter spinaten.
  3. Bag pandekagerne ved middelvarme til de er brune og gyldne på bække sider.
  4. Server lune med tomatsalat.

 

VERDENS NEMMESTE TOMATSALAT

INGREDIENSER

  • Sherrytomater
  • Spinatblade
  • Fetaost (Peck)

FREMGANGSMÅDE

  1. Skyld spinatblade grundigt
  2. Hak sherrytomater og fetaost i passende stykker
  3. Bland hele molevitten og server.

 

Skærmbillede 2014-07-03 kl. 15.17.46

Får en stor krammer og blomster af min søster efter eksamen ❤

SØSTER SIDEN SIDST:

  • Jeg bestod min bachelor med et 10 tal i journalistik, og blev fejret af min dejlige familie med blomster, champagne og eftermiddagskaffe hjemme i min nye lejlighed
  • Og jeg fik nøglerne til min og kærestens nye lejlighed og har brugt de sidste par uger på at flytte ind og komme på plads. Det tager sin tid, men nu ligner det da snart et hjem. 🙂
  • Ellers nyder jeg bare endelig at have sommerferie, med dage hvor der sker så lidt som muligt.

 

– Og de fleste af de dage nyder jeg her på “altanen”:

Skærmbillede 2014-07-03 kl. 15.17.04

 

 

Søsters Klassikere: Spinatquiche med tomatpynt

Skærmbillede 2013-08-10 kl. 21.44.26Puh det er lidt gråt og trist udenfor hva?! Men så er det godt, at man kan sætte lidt ekstra knald på farverne i køkkenet. Er der noget, som kan få mig i godt humør, så er det lækker mad, og denne søsterklassiker er helt klart en af favoritterne. Smækkede lige sådan en lækker tærte sammen i aftes, efter at jeg var færdig med dagens lektier (mundtlig retorik eksamen på fredag – kryds fingre). Hvis du også er blevet lækkersulten, så får du opskriften lige her:

Ingredienser (tærte – 4 personer)

  • 50 g margarine
  • 120 g (2 dl) mel (brug gerne både hvedemel og grahamsmel)
  • 1/4 tsk salt
  • ca. 1/2 dl kærnemælk

Fyld:

  • 225 g hakket spinat
  • 2 æg
  • 2 dl mælk
  • 100 g revet ost
  • tomater efter smag
535803_10201692579335954_1907820327_n

Min mors version

Fremgangsmåde (tærte)

  1. Smuldr margarinen i melet.
  2. Tilsæt salt og kærnemælk og ælt dejen let sammen.
  3. Rul dejen ud, og beklæd en tærteform med dejen.
  4. Prik bunden med en gaffel og forbag den i 10-15 minutter ved 200 grader.
  5. Imens dejen forbager forberedes fyldet.
  6. Bruger du frossen spinat så tø det op i en gryde med lidt vand ved. Er spinaten frisk skal den blot dampes.
  7. Pisk æg, mælk og revet ost sammen og tilsæt spinat når dette er klart.
  8. Krydr fyldet. Jeg krydrede mit med salt, peber og revet muskatnød.
  9. Skær tomat(erne) ud i tynde skiver.
  10. Når dejen er bagt hældes fyldet i, og der dekoreres med tomatskiverne på toppen.
  11. Bag tærten i yderligere 10-15 minutter, og lad den så efterfølgende trække et par minutter inden servering.

1546394_10202917145269337_2010638448_n

Søsterliv: Eksamensstres, Og London tips

Her er mit liv P.T. Masser af retorikteori der skal læses, og tale der skal øves. Det hele kulminerer med min eksamen fredag, og så snart den er overstået, flyver jeg til London og besøger min dejlige søster. Manner jeg glæder mig!!!

Hvis I har nogle gode London tips – særligt i den kulinariske afdeling, vil de blive modtaget med kyshånd. Skriv dem i kommentarfeltet. 😉

1601525_10202917145309338_370204953_n

Søsters Univers:

…Og så lige et billede helt ude af kontekst, men jeg ville bare så gerne lige vise jer mit fine natbord. “Bordet” består af en ordentlig stak Elle (UK) magasiner. (Kan I huske det der afsnit af Sex and The City, hvor Carrie siger: “Da jeg først flyttede til New York, købte jeg Vogue i stedet for mad. Jeg følte, at det mættede mig mere.” … Sådan har jeg det lidt, når jeg køber Elle – jeg køber bare også mad) 😉

Ellers har jeg en gammel loppe-lampe på bordet, et billede af mor og far, og bogen Vintage Sko som jeg fik i fødselsdagsgave af min bedste veninde. (Der er de mest vidunderlige billeder i den bog). Og så Kristian Vedels  BIRD som jeg har fået af min søde kæreste. Jeg synes den er så sød, og drømmer lidt om, at den skal have en “ven” i mørkt træ. Bag BIRD er der en lille æske, som mine forældre havde med hjem til mig fra Japan. Ren hygge. 🙂

Søsters Klassikere: Sunde McMushroom burgere og nyt fra Søsterfronten

2013-11-02 13.15.15

Nyt fra Søsterfronten

Ej nu er det altså ved at blive pinligt. Bloggen har jo nærmest været død i en uge! Men bare rolig – jeg er her endnu… Om end med lidt mindre nytårsoverskud end i dagene efter nytårsaften. Jeg er netop i gang med min retorikeksamen, hvor forberedelserne er kommet til at tage lidt længere tid end planlagt. Der ud over er der masser af møder på mine 2 jobs (redaktionsmøde med SAMSON imorgen, juhuu), og nogle skønne veninder, som jeg også har prioriteret at se. Jeg føler mig virkelig som en af de heldigste piger i verden, for mit liv er fyldt med skønne og inspirerende mennesker, og et studie og nogle jobs som jeg virkelig virkelig elsker. Nogle gange får jeg bare lidt svært ved at sige nej. At trække stikket ud, få min søvn og i det hele taget prioritere “mig-tid”. Og det går altså lidt ud over bloggen til tider. Derfor kommer mit ugeskema for bloggen nok også til at ændre sig en smule i den kommende tid.

Men som kompensation har jeg en masse spændende projekter i støbeskeen. Blandt andet et med 2 seje søstre og nogle sukkerfrie opskrifter (i anledning af Søster uden Sukker-temaet). Og så drager jeg til London på lørdag i næste uge for at besøge min egen søster. Det glæder jeg mig til. Vi har snakket om, at hun måske også skal skrive lidt på bloggen, så I kan lære hende bedre at kende, og så regner jeg også med at poste nogle kulinariske London tips. Det bliver hyggeligt. 🙂

Dagens opskrift:

Og nu til dagens opskrift. En Søster Klassiker. Mit madoverskud er desværre ikke det største og det vildeste for tiden, og derfor har jeg besluttet at reposte min første aftensmadsopskrift på bloggen nogensinde. Jeg postede den første gang 31/07 2013, dengang det kun var min mor, min søster og jeg der kiggede på bloggen. Nu er der cirka 3.000 unikke besøgende om måneden (seriøst det er så vildt at tænke på, og jeg sætter så stor pris på hver og en af jer der klikker forbi). Jeg håber, at opskriften vil inspirere jer til at holde fast i de sunde vaner i køkkenet her i januar. 🙂

Skærmbillede 2013-07-31 kl. 22.35.23

Ingredienser: (til 2 personer)

  • 4 Portobellosvampe
  • 120 g oksekød
  • 1/3 af et rødløg, hakket
  • 3 selleristokke
  • 2 skiver ost
  • Nogle salatblade
  • Nogle tomater
  • Krydderier efter smag

Fremgangsmåde:

  1. Skær stokken af Portobellosvampene, og rens dem godt. Sæt dem i ovnen ved 200 grader i 8-10 minutter.
  2. Skær løg og selleri og bland det med kødet. Krydder dem efter behag. Form efterfølgende 2 bøffer og steg dem på en pande.
  3. Tag svampene ud af ovnen og dup dem tørre med køkkenrulle
  4. Put dit fyld på en portobellosvamp: bøf, ost, salat og tomat, og put en anden portobellosvamp på toppen. Så er der serveret.

majrute.jpg

 

Søsterliv: Jeg skal da løbe Aarhus City Halvmaraton 2014

Dem der kender mig godt ved, at jeg hader at løbe. Men nu har jeg besluttet, at et mål for i år er, at jeg skal lære at elske det. Derfor har jeg meldt mig ind i en løbeklub sammen med 2 af mine søde veninder, og samtidig tilmeldt mig Aarhus City Halvmaraton. Bum. Sådan. Nu skal det skisme være!

Det betyder at jeg indtil d. 08. juni skal i løbeklub 2 gange ugentligt. Jeg havde min første prøvetur i regn og rusk i tirsdags, men jeg synes faktisk, at det gik rigtig godt. Jeg løb 7 kilometer på min første tur. 1/3 halvmaraton! Det er da lidt sejt, synes jeg. Jeg passer naturligvis godt på her i starten, så jeg forhåbentligt kan undgå skader. Det gode ved løbeklubben jeg er med i er desuden, at de har 5 forskellige løbegrupper alt efter hvor hurtig man er, plus proffesionelle instruktører som hele tiden holder øje med en, så jeg føler mig meget tryg.

Til Aarhusianerne: Min løbeklub hedder Run for Friendship, og du kan finde den lige HER. Det koster 100 kr. pr. måned for studerende at være med, og 200 for dem der ikke studerer.

Og til alle der læser med:

Hvad er jeres mål for 2014?

Har nogle af jer løbet et halv- eller et hel-maraton før?

Og hvis I har, har I så nogle gode tips til en nybegynder som mig? 🙂

 

 

Nytårsfortsætter og Nytårsforretter

Skærmbillede 2014-01-03 kl. 16.03.42Så kom vi ind i det nye år, med alt hvad der dertil hører af lækker mad, flot fyrværkeri og nytårsfortsætter. Dagens blogpost er derfor lidt atypisk. I får selvfølgelig en lækker opskrift – denne gang på en super velsmagende nytårsforret, som søde Laura og Christine fra Twin Food har givet mig lov til at låne. Men i stedet for et søstertip får i denne gang nogle af mine mål og fortsætter for Søsters Køkken i 2014.

Men først opskriften selvfølgelig. Opskriften fandt jeg, da jeg ledte efter ideer til nytårsforretter på mine yndlingsmadblogs. Og jeg var heldig. Laura og Christine havde en hel lang liste med lækre forslag (den finder I HER), men jeg endte med at vælge tvillingernes opskrift på kartoffelpandekager med laks og cream cheese. Det blev en kæmpe succes. Forretten var super nem at lave og smagte himmelsk. Den opskrift var jeg bare nød til at dele med jer, så her får I Twin Foods opskrift på verdens bedste nytårsforret (ifølge mig):

Ingredienser (til 5 personer):

  • 3 store bagekartofler
  • Salt og peber
  • 6 skiver røget laks
  • 2 kogte æg
  • Cream cheese natural (en med urter kan nok også bruges).
  • Karse

Skærmbillede 2014-01-03 kl. 16.04.17

Fremgangsmåde:

  1. Skræl kartoflerne og brug et mandolinjern eller et rivejern til at snitte dem til tynde strimler.
  2. Brug en si eller evt. et viskestykke til at presse så meget vand ud af kartoflerne som muligt.
  3. Tilsæt rigeligt salt og lidt peber. Tænd en pande med rigeligt smør og olie, cirka halvt af hver (olien gør at pandekagerne nemmere slipper panden).
  4. Pres en håndfuld kartoffel sammen, og form det til en pandekage på panden.
  5. Steg pandekagerne til de er gyldne på begge sider. Mens pandekagerne steges koges også to æg.
  6. Når pandekagerne er færdige smørres de med cream cheese og pyntes med små stykker røget laks, karse og de kogte æg. Velbekomme.

1379333_10202196007601346_728343822_n

Søsters Nytårsfortsætter 2014

Jeg ved godt, at nogle mennesker synes, at nytårsfortsætter er noget værre pjat, men jeg kan altså ret godt lide dem. Jeg kan godt lide det der med at sætte et mål og nå det. Eller i hvertfald komme lidt tættere på, end hvis man slet ikke havde prøvet.

  • En sundere blog

Et af mine nytårsfortsætter for Søsters Køkken er, at det skal være en sundere blog. Tidligere synes jeg, at jeg havde en ret fin balance mellem det sunde og det syndige, men i decembermåned gik der liiiiidt meget kage i den herinde. Der var jo så mange julelækkerier der skulle deles… og smages. Derfor kommer der ikke til at være nogen “Ugens syndige” her i januar. Indlæggene skal nok vende tilbage igen til februar, men det handler om at have en sund balance. Derfor vil fredagsindlæggene i januar måned i stedet handle om:

  • Projekt Søster uden sukker.

Et projekt for mig og jer, hvis I har lyst til at være med. Udfordringen går ud på ikke at spise slik og kage hele januar og at forkæle sig selv med træning 3 gange om ugen. Hver fredag skriver jeg ugens top og flop ved at være søster uden sukker, og I må også meget gerne skrive om jeres top og flop i kommentarfeltet, hvis I har lyst til at være med. Men ingen regler uden undtagelser. Derfor har jeg tilladt mig selv en enkelt YOLO-dag i løbet af måneden. Jeg har nemlig fået en søsterdag i London af min søster i fødselsdagsgave, og en del af den søsterdag er altså en tur på et ret lækkert konditori. Det skal der også være plads til. Men ellers kommer søsterkøkkenet til at være fyldt med sunde retter og masser af motivation hele januar. Det bliver fedt – på den sunde måde altså! Målet er at blive:

Skærmbillede 2014-01-03 kl. 17.08.22

  • Et sundt forbillede.

Seje Maya fra den sundhedsrealistiske blog mayadroem.dk har noget, hun kalder for ‘sunde piger’, og dem kunne jeg altså rigtig godt tænke mig at blive en af. Er dog godt klar over, at titlen nok ikke ligger lige for, når min blog er fyldt med syndige kager. Derfor vil der fremover generelt komme lidt mere fokus på de sunde retter og sunde snacks og lidt mindre på de syndige lækkerier. Ikke at der aldrig mere vil være kager herinde, men der bliver nok lidt færre af dem. Man siger jo at kampen skal vindes i køkkenet ikke. 😉

Jeg håber, at I stadig har lyst til at læse med herinde i 2014. 😀

Søsterspecial: Mågegryde

Her er lidt stille for tiden, men det må I altså lige bære over med en uges tid endnu. Ja, for nu er der faktisk kun en lillebitte uge til, at jeg afleverer mit bachelorprojekt, for pokker hvor jeg glæder mig. Dagens blogpost er en såkaldt søsterspecial – i dag er der nemlig måge på menuen.

Det er ikke alle som ved det, men ved siden af studierne arbejder jeg som klubkonsulent hos Aarhus Universitets-Sport. Her arbejder jeg med at formidle sportsforeninger til studerende ved Aarhus Universitet, og det var i den anledning, at jeg blev inviteret med til jagtklubbens årlige mågegilde. Mågegildet i år var dog lidt specielt, da de danske måger faktisk bliver fredet efter nytår, så det var sidste gang, at der var måge på menuen.

Årets måge blev serveret som en såkaldt mågegryde, og det smagte virkelig himmelsk kan jeg godt fortælle jer. Hvis man har en jæger i familien, som kan nå at skaffe en, inden forbuddet træder i kraft, er det en super genial og anderledes nytårsret, som helt sikkert vil tage kegler hos dine gæster. Og bare lige så vi får det på det rene, så skal mågerne ikke fredes fordi de er truede – de bliver fredet med den begrundelse, at der ikke er nogen, der spiser mågerne… Men det laver vi om på nu. Her får du Jydsk Akademisk Jagtforenings opskrift på mågegryde:

Ingredienser:

  • 1/2 kg mågebryst (helst fra unge måger)
  • 1 tsk paprika
  • Olie
  • 2 løg
  • 0,25 liter boullion
  • 2 dl fløde
  • 1 dåse flåede tomater
  • Salt og peber.

Fremgangsmåde:

  1. Skær mågebrystet ud i små stykker.
  2. Tilsæt paprikaen til lidt varm olie i en gryde, og brun mågebrystet heri.
  3. Hak løget og steg dem sammen med kødet til de bliver klare. Tilsæt herefter boullion.
  4. Lad hele molevitten simre i en times tid.
  5. Tilsæt herefter fløde og kog gryderetten op med de flåede tomater.
  6. Smag mågegryden til med salt og peber inden den serveres.

Jægertip: Server mågegryden med rodfrugtmos og en kold øl.

Skærmbillede 2013-12-05 kl. 15.55.08

Søstertip: Min artikel i Delfinen

Jeg var selvfølgelig ikke kun inviteret til mågemiddag for at smage på måge og andet vildt og hygge med alle de rare jægere. Sammen med min dygtige fotograf og veninde Marie var jeg afsted, for at skrive en artikel om hvorfor mågerne skal fredes, og hvilke konsekvenser det har for jægerne i Aarhus Universitets-Sports jagtforening. Den artikel kan du læse HER eller ved at klikke på billedet herover og bladre frem til side 40, hvor artiklen begynder. Der kan du også læse mere om, hvordan måge smager. God weekend.

Pesto-pastasalat og mine decemberønsker

1468726_10202527969140177_1250577597_nHej blogland. Beklager at jeg ikke helt følger mit faste ugeskema for tiden, men jeg skriver bachelor og er blevet en smule syg, så lige nu er der lidt andre prioriteter end der plejer. Videre til opskriften. Som du kan se, er der en super lækker pastasalat på programmet. Pasta er ellers ret fyfy i sundhedskredse, og det er da heller ikke noget, som man skal spise en hel masse af hver dag. Når det så er sagt, så kan man sagtens spise pasta med god samvittighed i moderate mænger en gang imellem. Og så kan man jo vælge fuldkorn frem for det helt hvide pasta, hvis man gerne vil have ekstra god samvittighed. 😉

Den her pastasalat er super lækker med grøn grøn pesto, tomater, kylling, bacon  og andet guf. Lækkersulten? Her får du opskriften:

Ingredienser: (4 pers)

  • 300-400 g pasta
  • 2-3 spsk grøn pesto
  • 2 kyllingebrystfileter
  •  1 pakke bacontern
  • 1 kugle frisk mozzarella
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 1 bakke cherrytomater
  • Parmasan-oste-støv

971432_10202527969060175_44334043_n

  • Kog pastaen al dente, mens du forbereder de øvrige ingredienser.
  • Steg bacon på en pande og kyllingefileterne på en anden.
  • Hak løg og hvidløg fint, og steg den sammen med baconen til løget begynder at tage farve, og baconen er færdigstegt. Lad herefter det hele dryppe af på en tallerken med køkkenrulle.
  • Når kyllingefileterne er færdigstegte skal de lige stå og hvile i 5 minutter inden de skæres i mindre stykker.
  • Bland den færdigkogte pasta med kylling, løg og bacon i et fad. Skær tomater og mozzarella i mindre stykker og tilsæt dem til pastasalaten
  • Tilsidst blandes det hele med pesto og drysses med parmasan-oste-støv. Server varm.

Tip: Den her pastasalat egner sig super godt til madpakken dagen derpå. 🙂

Søsterliv: Decemberønsker

Jeg er så heldig, at jeg ikke alene skal ønske mig gaver til jul men også til min fødselsdag her i december. Derfor har jeg en rigtig lang ønskeseddel, som jeg skriver lidt på året rundt, bare så jeg ikke glemmer noget, når det endelig er tid til at ønske. Der er rigtig mange andre bloggere, som deler deres ønskesedler lige nu, og jeg synes, at det er en rigtig hyggelig måde at lade sig inspirere på. Nedenfor finder du derfor 9 af mine mange decemberønsker.

PicMonkey Collageg11) Miss Dior Cherie parfume. 2) Aino Cardigan i Midnight Navy fra Samsøe Samsøe. 3) Et godt kamera

  • Miss Dior Cherie parfume: Det her er min yndlingsparfume. Jeg duftede til den for første gang for ca. 2 år siden, og var efterfølgende så heldig at få den af min kæreste i julegave. Desværre er den parfume ved at være tom. Generelt er jeg ikke særligt overtroisk, men skal jeg præstere noget stort, (f.eks. en eksamen, et redaktionsmøde, et interview eller lignende) så tager jeg den altid på. Den er min held og lykke parfume, og med den på går det altid godt.
  • Aino Cardigan i Midnight Navy fra Samsøe Samsøe: Den fineste og blødeste cardigan i en smuk marineblå farve. Min mor har en, og jeg har været dødmisundelig på den i over et år nu. Den passer bare til alt og er klassisk smuk. Et musthave i min garderobe!
  • Et godt kamera: Uden tvivl mit STØRSTE ønske i år. Særligt efter at jeg startede bloggen, har jeg savnet at kunne erstatte de grynede iphonebilleder med nogle lækre knivskarpe af slagsen. Og så kunne jeg bare generelt godt tænke mig at blive bedre til at fotografere og redigere billeder. Det er kreativt på en måde, som tiltaler mig rigtig meget lige nu.

PicMonkey Collageg3

4) Grace a Memoir af Grace Coddington. 5) Helbak smørboks Harlequin blue. 6) En tablet eller Ipad

  • Grace a Memoir af Grace Coddington: Det er ikke nogen hemlighed, at jeg er ret vild med modemagasiner. Det er heller ikke nogen hemlighed, at jeg var ret vild med dokomentarfilmen The September Issue, som handler om medarbejderne på amerikansk Vogue (skrev faktisk eksamen om dokumentaren på medievidenskab). Derfor må jeg også bare eje aller yndlings Grace Codingtons biografi. Man er vel fan.
  • Helbak smørboks Harlequin Blue: Forleden, da jeg var med min mor ude og handle julegaver, faldt jeg over denne smukke smørboks fra Helbak. Generelt synes jeg at Helbak laver nogle super smukke ting, og jeg håber med tiden at komme til at eje mere af deres smukke service. Men i første omgang er det altså denne smørboks, som er kommet på ønskesedlen. Kan slet ikke stå for de smukke farver.
  • En tablet eller Ipad: Jeg har i lang tid ikke helt kunnet se relevansen af at have en tablet/ipad, når man har en computer og en smartphone. Ikke før nu. Jeg kunne virkelig spare mange penge ved at læse mit britiske Elle på en Ipad, og et Politiken abonnement ville pludselig være inde for rækkevidde. For slet ikke at tale om alle de spændende e-bøger som jeg kunne læse på den. Tror sådan en er lidt rarere at læse på end en computer. Smart, det er den ihvertfald.

PicMonkey Collageg2

7) Kuglegrill. 8) The more the merrier lysestage fra Muuto. 9) Aarhus Midtby plakat fra Kortkartellet.

  • Kuglegrill: Jeg har længe ønsket mig en kuglegrill, for jeg elsker at grille, og kunne godt tænke mig at blive bedre til det. Om det er en Weber eller et andet mærke er underordnet for mig, bare det er sådan en lille fiks en, som man for eksempel kunne tage med på stranden på de varme sommeraftner. Det er ren hygge.
  • The more the merrier lysestage fra Muuto: Jeg så denne lysestage første gang på Isabella Thordsens blog, og har siden været fuldstændig skudt i den. Lysestagen er lidt en stående chandelier. I startpakken får man 7 “arme”, som man selv kan sammensætte, som man vil, og i fremtiden kan man ønske sig flere, så lysestagen bliver større. Jeg synes simpelthen den er noget af det smukkeste, og ville elske at have den stående hjemme på mit spisebord.
  • Aarhus Midtby plakat fra Kortkartellet: Så er det tid til at vifte lidt med fanen, som den stolte tilflytter-Aarhusianer jeg er. Kortkartellet laver nogle super smukke plakater, og jeg har længe drømt om at have en af dem hængende hjemme på min væg. Aarhus Midtby er mit hood, så den plakat vil jeg gerne eje.

Det var så et par stykker af mine decemberønsker.

Hvad ønsker du dig til jul? 😀