Søsters fødseldag: Havregrynskugler med perlesukker

Skærmbillede 2013-12-17 kl. 09.45.12I dag er en helt særlig god dag. Ikke kun fordi jeg har sidste arbejdsdag på mit studiejob før jul, eller fordi jeg får nogle søde venner til fødselsdagsmiddag i aften. Det er det, fordi min søster kommer hjem på juleferie fra London, hvor hun er i gang med at læse en bachelor i filosofi. Jeg har ikke set hende (på andet end skype) siden september, så jeg glæder mig simpelthen så meget til, at hun er tilbage i Danmark, og til at se hende på torsdag, når jeg rejser hjem til mine forældre i sønderjylland. Der er meget at glæde sig til nu her op til jul.

Noget andet, som altid skaber glæde i december, er julekonfekt, og en af mine yndlingsopskrifter er havregrynskugler med perlesukker. En syndig nem og lækker opskrift, som næsten ikke kan gå galt – whats not to like? Her er opskriften:

Ingredienser (40 stk)

  • 175 g havregryn
  • 2 dl flormelis
  • 4,5 spsk kakao
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 150 g blødt smør

Pynt

  • Perlesukker

Skærmbillede 2013-12-17 kl. 09.45.28

Fremgangsmåde:

  1. Bland havregryn, flormelis, kakao og vanilje i en skål.
  2. Tilsæt smør og bland det hele godt indtil dejen bliver sammenhængende.
  3. Tril dejen til små runde kugler, og tril dem i en skål med perlesukker
  4. Stil havregrynskuglerne tildækket på en tallerken i minimum 3 timer inden brug. Havregrynskuglerne kan holde sig cirka 4 dage i køleskabet.

Skærmbillede 2013-12-17 kl. 10.05.40

Søstertip: Gymbags madchallenge #2 

Der er stadig en hel lang uge til juleaften, men bare rolig jeg ved, hvad du skal få tiden til at gå med. Bloggerfællesskabet Gymbag har netop skudt deres anden madchallenge igang (I kan læse om den første HER og min deltagelse HER). Madchallengen går ud på at lave den lækreste, sjoveste og mest kreative ret med 3 forskellige ingredienser. Denne gang er madchallengen i en juleudgave, så denne gangs ingredienser er appelsin, hasselnødder og kanel. De 3 ingredienser skal indgå i retten, men du må selvfølgelig gerne bruge andre også. Del din opskrift med Gymbag og mig på Instagram ved at tagge #gymbagmadchallenge @gymbagdk og #søsterskøkken senest 24/12. Du kan læse mere om Gymbags madchallenge #2 HER. Skal du være med? Det skal jeg! 🙂

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s