Pesto-pastasalat og mine decemberønsker

1468726_10202527969140177_1250577597_nHej blogland. Beklager at jeg ikke helt følger mit faste ugeskema for tiden, men jeg skriver bachelor og er blevet en smule syg, så lige nu er der lidt andre prioriteter end der plejer. Videre til opskriften. Som du kan se, er der en super lækker pastasalat på programmet. Pasta er ellers ret fyfy i sundhedskredse, og det er da heller ikke noget, som man skal spise en hel masse af hver dag. Når det så er sagt, så kan man sagtens spise pasta med god samvittighed i moderate mænger en gang imellem. Og så kan man jo vælge fuldkorn frem for det helt hvide pasta, hvis man gerne vil have ekstra god samvittighed. 😉

Den her pastasalat er super lækker med grøn grøn pesto, tomater, kylling, bacon  og andet guf. Lækkersulten? Her får du opskriften:

Ingredienser: (4 pers)

  • 300-400 g pasta
  • 2-3 spsk grøn pesto
  • 2 kyllingebrystfileter
  •  1 pakke bacontern
  • 1 kugle frisk mozzarella
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 1 bakke cherrytomater
  • Parmasan-oste-støv

971432_10202527969060175_44334043_n

  • Kog pastaen al dente, mens du forbereder de øvrige ingredienser.
  • Steg bacon på en pande og kyllingefileterne på en anden.
  • Hak løg og hvidløg fint, og steg den sammen med baconen til løget begynder at tage farve, og baconen er færdigstegt. Lad herefter det hele dryppe af på en tallerken med køkkenrulle.
  • Når kyllingefileterne er færdigstegte skal de lige stå og hvile i 5 minutter inden de skæres i mindre stykker.
  • Bland den færdigkogte pasta med kylling, løg og bacon i et fad. Skær tomater og mozzarella i mindre stykker og tilsæt dem til pastasalaten
  • Tilsidst blandes det hele med pesto og drysses med parmasan-oste-støv. Server varm.

Tip: Den her pastasalat egner sig super godt til madpakken dagen derpå. 🙂

Søsterliv: Decemberønsker

Jeg er så heldig, at jeg ikke alene skal ønske mig gaver til jul men også til min fødselsdag her i december. Derfor har jeg en rigtig lang ønskeseddel, som jeg skriver lidt på året rundt, bare så jeg ikke glemmer noget, når det endelig er tid til at ønske. Der er rigtig mange andre bloggere, som deler deres ønskesedler lige nu, og jeg synes, at det er en rigtig hyggelig måde at lade sig inspirere på. Nedenfor finder du derfor 9 af mine mange decemberønsker.

PicMonkey Collageg11) Miss Dior Cherie parfume. 2) Aino Cardigan i Midnight Navy fra Samsøe Samsøe. 3) Et godt kamera

  • Miss Dior Cherie parfume: Det her er min yndlingsparfume. Jeg duftede til den for første gang for ca. 2 år siden, og var efterfølgende så heldig at få den af min kæreste i julegave. Desværre er den parfume ved at være tom. Generelt er jeg ikke særligt overtroisk, men skal jeg præstere noget stort, (f.eks. en eksamen, et redaktionsmøde, et interview eller lignende) så tager jeg den altid på. Den er min held og lykke parfume, og med den på går det altid godt.
  • Aino Cardigan i Midnight Navy fra Samsøe Samsøe: Den fineste og blødeste cardigan i en smuk marineblå farve. Min mor har en, og jeg har været dødmisundelig på den i over et år nu. Den passer bare til alt og er klassisk smuk. Et musthave i min garderobe!
  • Et godt kamera: Uden tvivl mit STØRSTE ønske i år. Særligt efter at jeg startede bloggen, har jeg savnet at kunne erstatte de grynede iphonebilleder med nogle lækre knivskarpe af slagsen. Og så kunne jeg bare generelt godt tænke mig at blive bedre til at fotografere og redigere billeder. Det er kreativt på en måde, som tiltaler mig rigtig meget lige nu.

PicMonkey Collageg3

4) Grace a Memoir af Grace Coddington. 5) Helbak smørboks Harlequin blue. 6) En tablet eller Ipad

  • Grace a Memoir af Grace Coddington: Det er ikke nogen hemlighed, at jeg er ret vild med modemagasiner. Det er heller ikke nogen hemlighed, at jeg var ret vild med dokomentarfilmen The September Issue, som handler om medarbejderne på amerikansk Vogue (skrev faktisk eksamen om dokumentaren på medievidenskab). Derfor må jeg også bare eje aller yndlings Grace Codingtons biografi. Man er vel fan.
  • Helbak smørboks Harlequin Blue: Forleden, da jeg var med min mor ude og handle julegaver, faldt jeg over denne smukke smørboks fra Helbak. Generelt synes jeg at Helbak laver nogle super smukke ting, og jeg håber med tiden at komme til at eje mere af deres smukke service. Men i første omgang er det altså denne smørboks, som er kommet på ønskesedlen. Kan slet ikke stå for de smukke farver.
  • En tablet eller Ipad: Jeg har i lang tid ikke helt kunnet se relevansen af at have en tablet/ipad, når man har en computer og en smartphone. Ikke før nu. Jeg kunne virkelig spare mange penge ved at læse mit britiske Elle på en Ipad, og et Politiken abonnement ville pludselig være inde for rækkevidde. For slet ikke at tale om alle de spændende e-bøger som jeg kunne læse på den. Tror sådan en er lidt rarere at læse på end en computer. Smart, det er den ihvertfald.

PicMonkey Collageg2

7) Kuglegrill. 8) The more the merrier lysestage fra Muuto. 9) Aarhus Midtby plakat fra Kortkartellet.

  • Kuglegrill: Jeg har længe ønsket mig en kuglegrill, for jeg elsker at grille, og kunne godt tænke mig at blive bedre til det. Om det er en Weber eller et andet mærke er underordnet for mig, bare det er sådan en lille fiks en, som man for eksempel kunne tage med på stranden på de varme sommeraftner. Det er ren hygge.
  • The more the merrier lysestage fra Muuto: Jeg så denne lysestage første gang på Isabella Thordsens blog, og har siden været fuldstændig skudt i den. Lysestagen er lidt en stående chandelier. I startpakken får man 7 “arme”, som man selv kan sammensætte, som man vil, og i fremtiden kan man ønske sig flere, så lysestagen bliver større. Jeg synes simpelthen den er noget af det smukkeste, og ville elske at have den stående hjemme på mit spisebord.
  • Aarhus Midtby plakat fra Kortkartellet: Så er det tid til at vifte lidt med fanen, som den stolte tilflytter-Aarhusianer jeg er. Kortkartellet laver nogle super smukke plakater, og jeg har længe drømt om at have en af dem hængende hjemme på min væg. Aarhus Midtby er mit hood, så den plakat vil jeg gerne eje.

Det var så et par stykker af mine decemberønsker.

Hvad ønsker du dig til jul? 😀

Advertisements

2 thoughts on “Pesto-pastasalat og mine decemberønsker

    • Ikke rigtigt. Jeg synes det er svært at overskue, når man ikke kender så meget til det. Også det der med spejlrefleks eller ej… Men mange af mine veninder har Canon, så jeg tror, at det er et godt kamera. 🙂

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s