Søsters gæster: Mayadroems gulerodstærte

PicMonkey CollagemdFor anden gang har jeg inviteret en gæst i Søsters Køkken. Denne gang er det søde seje Maya fra bloggen mayadroem. Jeg blev tippet om Mayas blog af nogle gode veninder, og har siden været hooked på bloggens gode blanding af lækre opskrifter, træning og portrætter med sunde forbilleder. For at du også kan lære Maya lidt bedre at kende, har jeg lavet et lille interview med hende længere nede i denne blogpost.

Først får i lige Mayas fabelagtige opskrift på gulerodstærte. Har selv testet den, og den smager himmelsk kan jeg godt fortælle jer. Tærten er super lækker som en varm ret til aftensmad, men gør sig også godt dagen derpå i madpakken. Sådan gør man:

Ingredienser (1 tærte):

Dej:

  • 3 dl grahamsmel
  • 1 dl hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 g smeltet margarine
  • 1 dl vand

Fyld

  • 3-4 løg
  • 1 pakke bacontern
  • 3-4 gulerødder
  • 3 æg
  • 2 dl mælk
  • 3 dl reven ost (kan udelades)
  • 1 tsk salt

1383882_10202333661802615_2037509312_n

Fremgangsmåde:

  1. Bland grahamsmel, bagepulver, smeltet magarine og vand til en dej. Tilsæt hvedemel efter behov, men hold lidt tilbage, så dejen ikke bliver for tør. Lad dejen hvile i køleskabet mens fyldet laves.
  2. Tænd ovnen på 200 grader.
  3. Løgene skæres i stykker, og gulerødderne skrælles og rives groft. Herefter svitses begge dele på panden.
  4. Rul tærtedejen ud og beklæd en tærteform med den og forbag den i ca. 10 minutter. Herefter kommes fyldet i.
  5. Pisk æg, mælk og ost sammen, hæld det over fyldet, og sæt tærten i ovnen. Når æggemassen er stivnet er den færdig. (Ved min tærte tog det cirka 30 minutter, men ovne er forskellige, så hold øje).
  6. Imens steges baconen sprød. Put den sprøde bacon på tærten de sidste 5 minutter den er i ovnen.
  7. Server tærten lun med lidt frisk persille på toppen. Mums.

Skærmbillede 2013-08-23 kl. 10.30.17

Søsters gæster: Mayadroem

Som lovet får i her muligheden for at lære søde Maya lidt bedre at kende. Du kan finde hendes blog på mayadroem.dk eller følge hende på instagram @mayadroem

  • 3 hurtige: Alder, by, beskæftigelse?
    Jeg er en pige på 23 år. Jeg er opvokset på Fanø, men bor nu i Esbjerg. Jeg læser til sygeplejerske, hvilket har været min store drøm siden jeg var helt lille.
  • Du har bloggen mayadroem.dk, hvorfor startede du med at blogge?
    Egentligt startede jeg min blog, Mayadroem, dengang jeg tog ud som rejseguide for Startour. Jeg arbejdede på Mallorca og i Sharm El Sheikh i knapt et år, og jeg oprettede min blog for at dele mine oplevelser med venner og familie. Alle disse indlæg kan man stadig læse på min blog under kategorien ”Guide i paradis”.
    Efter jeg havde været hjemme i et par måneder, gik jeg i gang med at læse til sygeplejerske. Under en længere sygdomsperiode fik jeg en idé om at starte en blog.  Jeg er glad for at skrive og bruge tid med computeren, så jeg valgte derfor at starte min blog igen. Jeg læste ikke selv blogs, da jeg startede, og jeg havde heller ingen idé om, hvad jeg selv ville blogge om. Jeg besluttede mig for, at bloggen måtte gå i den retning, som den havde lyst til at gå i, men at den skulle vise hvem jeg var som person og hvad der interesserede mig.
    Træning, sundhed, opskrifter og lidt om mit liv blev bloggens indhold, hvilket virkede naturligt for mig. Jeg startede bloggen omkring påske og jeg var overrasket over, hvor hurtigt bloggen tog sin form. Jeg startede også bloggen for at skabe mere struktur over min egen træning, vise mine opskrifter og dele min viden om træning og sundhed.

Skærmbillede 2013-08-22 kl. 17.28.48 1

  • Du beskriver dig selv som en sundhedsrealistisk blogger, hvad mener du med det?
    Når jeg siger, at jeg er sundhedsrealistisk, så mener jeg, at jeg er realistisk i forhold til sundhed generelt, og realistisk i forhold til min egen sundhed.
    At være sundhedsrealistisk er ikke en undskyldning for at ligge på sofaen hver dag og spise Bounty og drømmekage, men det betyder for mig, at jeg ikke udelukker noget i min kost; jeg spiser is når vejret er godt, spiser kage hvis jeg har lyst, spiser slik i weekenden, spiser popkorn i biografen, bager boller på regnvejrsdage og spiser dem med smør.
    Jeg lever ikke efter stramme kostplaner, diæter og kostprincipper, eller udelukker ting i min kost. Jeg er bestemt ikke fanatisk, der skal være plads til hygge.

Skærmbillede 2013-08-22 kl. 17.34.39

  • Jeg lever sundt fordi min krop har det bedst sådan, og træner en masse fordi jeg ikke kan lade være. Jeg træner af lyst og ikke af pligt, fordi det betyder alverden for mit velvære og humør. Jeg har ikke mål som at stille op til body-fitness konkurrencer, få six-pack eller gennemføre en ironman.  Jeg har små mål og drømme, der er realistiske for mig at opnå. Jeg har en utrolig finføling med min krop, og for mig handler det rigtig meget om ”den sunde balance”. Det handler om at finde en måde at leve på, som man har det godt med. Jeg har det ikke godt, hvis jeg går i byen hver weekend og lever af junk, men jeg har det heller ikke godt, hvis jeg træner tre timer om dagen og ikke giver min krop den hvile som den har brug for.
    Jeg lytter til min krop, husker at kroppen har brug for at restituere, spiser som jeg har lyst til, træner det jeg kan lide og har lyst til, træner for min egen skyld, lader mig ikke presse af andre, jeg siger nej til kage hvis jeg ikke har lyst, og spiser chokolade i hverdagen hvis det er det jeg føler, at jeg har brug for. Det er et realistisk syn på sundhed i følge mig.
    Det handler for mig om at vise, at man ikke behøver at gå til ekstremerne for at leve sundt; mindre kan også gøre det.  Jeg vil gerne sende det budskab, at folk skal finde den sunde balance i deres liv, hvad det så end måtte betyde for dem.

Skærmbillede 2013-08-22 kl. 17.27.10

  • På din blog finder man både gode råd til træning og lækre opskrifter. Der ud over har du noget der hedder ’sunde piger’. Hvad går det ud på, og hvad er det du gerne vil vise os bloglæsere med disse forskellige sunde piger?
    Tanken bag ”Sunde piger” er at vise, at der findes mange syn på sundhed, og der ikke er noget, som er mere rigtigt end noget andet.
    Jeg vil gerne vise nogle piger, som jeg synes har et syn på sundhed, som jeg tror, at vi kan lære noget af.
    Pigerne er nogle, som jeg har udvalgt, fordi de har inspireret og motiveret mig på den ene eller den anden måde – ofte er det piger, som jeg fulgt på instagram.
    Det startede med, at jeg var nysgerrig på, hvordan pigerne levede. Hvad mon de spiste til morgenmad? Hvordan kom de mon ud af døren når de ikke orkede? Jeg havde lyst til at lære dem bedre at kende, og jeg var sikker på, at hvis pigerne kunne inspirere mig, så var der nok også andre, som kunne blive inspireret af dem.
    De ”Sunde piger” er tænkt som forbilleder, en slags sunde idealer. Pigerne er meget meget forskellige og det er helt med vilje.  Jeg håber der er andre, som får noget ud af at læse om pigernes syn på sundhed.

PicMonkey CollageMD2

  • Hvilken opskrift er din favorit på Søsters Køkken?
    Jeg har endnu ikke haft tid til at kaste mig ud i en af opskrifterne, men der er så mange opskrifter som ser så lækre ud. Jeg tror de første jeg skal kaste mig over er Søsters Køkkens meget lækre kokosmakroner med chokolade og de lækre boghvedepandekager. Mums. 

Tusind tak til Maya for et hyggeligt besøg her på Søsters Køkken. Vil du være næste gæst i køkkenet, så send mig en mail på soesterskoekken@gmail.com.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s