Healthy Halloween: Græskarmuffins med blåbær og mørk chokolade

Skærmbillede 2013-10-20 kl. 09.28.38Så er jeg klar med anden del af min serie – Healthy Halloween. Efter at jeg havde lavet den skønne pizza i torsdags, havde jeg jo lidt græskar tilbage. Det blev til disse skønne muffins. Smagen af hokkaidogræskar er forholdsvis neutral og egner sig derfor rigtig godt til bagværk. Jeg overvejer derfor at prøve det i en pandekagedej i stedet for banan, det tror jeg ville fungere godt. Men her er i første omgang den skønne opskrift på græskarmuffins med blåbær og mørk chokolade:

Ingredienser:

  • 1/2 hokkaidogræskar (ca. 150 gram)
  • 1 moden banan
  • 20 g havregryn
  • Salt
  • 3 æg
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 lille drys kanel (kan udelades
  • Lidt mørk chokolade
  • En håndfuld blåbær

Fremgangsmåde:

  1. Forbered græskaret på samme måde som til hokkaidopizzaen. Alternativt kan du skære kødet fra 1/2 hokkaidogræskar i stykker og koge det i en gryde i 5 minutter.
  2. Tænd ovnen på 200 grader
  3. Mos det kogte græskar med en gaffel.
  4. Mos en moden banan og bland det med græskarmosen.
  5. Tilsæt havregryn og lidt salt efter smag
  6. Tilsæt tilsidst æg, bagepulver og eventuelt et drys kanel og bland det hele godt
  7. Tilsidst tilsættes hakket mørk chokolade og blåbær. Bland dejen forsigtigt, så blåbærerne ikke “går i stykker.”
  8. Put dejen i muffinsforme. Jeg brugte papirsforme i en muffinpande. Fyld dem kun halvt op, de hæver meget under bagningen.
  9. Bag græskarmuffinsne i 25-30 minutter til de er gyldenbrune.

Skærmbillede 2013-10-20 kl. 09.29.19

Søstertip: En ekstra opskrift… eller måske to

  • Jeg har besluttet at blive lidt længere i mit Healthy Halloweentema. Det er jo lidt sjovt at lege med græskarretter. På tirsdag kan du derfor glæde dig til en lækker opskrift på græskarlasagne, og torsdag overvejer jeg en udgave med suppe. God søndag til jer alle. 🙂
Advertisements

2 thoughts on “Healthy Halloween: Græskarmuffins med blåbær og mørk chokolade

  1. Jeg kryber lige til korset og indrømmer, at jeg aldrig nogensinde har lavet mad med græskar. Det er i grunden for dårligt. Jeg glæder mig rigtig meget til din opskrift på græskarlasagne, som jeg har planer om at gøre dig efter 😀 Én gang skal jo være den første!

    • Hihi det er bare i orden. Jeg var også græskarjomfru indtil sidste uge. Troede det var mega besværligt, men det er faktisk både nemt og lækkert, og så smager det skønt. 🙂 Håber du får en god oplevelse med det. 🙂

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s