Ugens syndige: Mini pæretærter med ingefær

PicMonkey Collage1

For nyligt linkede en af mine veninder til en artikel, som seje Danica fra Fit 4 Livin‘ har skrevet. Den handler blandt andet om, at vi burde kalde cheatmeals for “treatmeals.” I ordet cheat, eller at noget er syndigt, ligger det jo implicit, at det er noget, som er forkert. I virkeligheden er det jo ikke sådan for, som Danica skriver, så er det jo hverken en synd eller snyd, når vi selv har valgt det. Det her indlæg vil dog stadig hedde Ugens Syndige, men det skal tages med et glimt i øjet.

Hver uge poster jeg sunde opskrifter herinde, for at I, og jeg, skal blive motiverede og inspirerede til at spise sundt. Og ved siden af den sunde mad træner jeg en masse. Det er der også mange andre, der gør, men for nogle bliver det så fanatisk, at der ikke bliver plads til et treatmeal eller en syndig sag i løbet af ugen. Dem har jeg nogengange lyst til at spørge, hvad det er, de træner til? Selv træner jeg fordi, at jeg er i gang med et vægttab. Men jeg træner også for, at der indimellem er plads til at sige ja til et stykke kage og en hyggelig aften med veninderne, hvor der ikke bliver talt kalorier. Det SKAL der være plads til! Jeg føler samtidig, at jeg har et stort ansvar i forhold til jer, som læser med. For mig er det vigtigt at vise, at et sundt liv ikke kun er masser af spinning, squats og salatblade, men at det også ind imellem er en lækker kage, guf i biografen eller en lyserød drink.

Skærmbillede 2013-10-11 kl. 23.18.47

Og hvis du nu har lyst til en lækker kage, så synes jeg, at du skulle prøve de her super nuttede minipæretærter med ingefær. Tærterne er perfekte portionsanretninger til et venindeparty, men kan selvfølgelig også deles, hvis du er knap så sulten. Og så er der naturligvis sukker på toppen. 😉 Her er opskriften:

Ingredienser (4 minitærter eller 1 stor tærte):

150 g smør
240 g hvedemel
125 g sukker
1 tsk vaniliesukker
½ tsk ingefær
1 æg
1 spsk vand

Pynt: perlesukker

Fremgangsmåde:

  • Smulder smøret i melet og bland sukker, vaniliesukker og ingefær i.
  • Saml dejen hurtigt med æg og vand og  lad dejen hvile koldt mindst 1 time.
  • Del dejen i otte og rul hver del ud til en rund plade der passer til minitærteformene. Læg 1 rund plade dej i formenes bund, og pres den op langs kanterne.
  • Skræl og flæk pærene, tag kærnehus ud og læg de halve pære i formen med den buede side opad (2 halve pærer pr. minitærte).
  • Dæk pærerne med de resterende 4 plader dej og tryk godt til langs kanten.
  • Pensel med koldt vand og drys med perlesukker.
  • Bag tærten midt i ovnen ved 200 grader i 40 minutter. Server lun, med is eller koldt flødeskum til!

Skærmbillede 2013-10-11 kl. 23.20.11

Søstertip: Spis årstidens frugter

  • Pærer er en af årstidens frugter. De hænger overalt på træerne i plantagerne og rundt omkring på villavejene i Danmark. Det betyder samtidig, at prisen på pærer er ekstra lav i øjeblikket, hvilket gør det til en super SU-venlig frugt at tilføje i madlavning og bagværk lige nu. Der vil altid være penge at spare, hvis du spiser årstidens frugt og grønt. 🙂
Advertisements

2 thoughts on “Ugens syndige: Mini pæretærter med ingefær

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s