Quinoatærte ala Julie Karla og kulinariske svipsere

Skærmbillede 2013-09-26 kl. 16.49.40En af de første gange hvor jeg for alvor ville imponere min kæreste, lavede jeg mad til ham. Lad os bare sige at det blev mindre succesfuldt end planlagt. På denne dag havde jeg besluttet at afvige fra mine 3 hofretter – 1) lasagne med spinat, 2) tærte med spinat og 3) pandekager med… ja, kan du gætte det – SPINAT! På baggrund af dette kan du måske regne ud, at jeg på daværende tidspunkt var lidt af en novice i et køkken. Alligevel kastede jeg mig hovedkuls ud i en omgang flank steak med kartofler, grøn salat, 2 lys på et bord, foldede savietter og hele molevitten. Der skulle ikke mangle noget. Og når han så kom ind af døren, så ville jeg stå der, sådan helt overskudsagtig ala en 50’erhousewife med lækker mad på bordet.

Sådan blev det dog langt fra. Kartoflerne var rå, og salaten knasede af jord. Men det værste var flank steaken. I en verden med for lidt tid, og rigtig meget shake n’ bake/forberedt mad på hylderne i supermarkederne , havde jeg i min naivitet bare poppet flanksteaken ind i ovnen på den plastikbakke, som den var ankommet på fra butikken. Det viste sig at være en rigtig dårlig ide, for mens kødet overhovedet ikke ville blive færdigt, så var det på kort tid lykkedes plastikbakken delvist at smelte op i kødet – delvist ned i ovnen. Den aften bestilte min kæreste og jeg pizza, og det tog efterfølgende lang tid for mig at overbevise ham om, at jeg altså godt kunne lave mad.

Jeg bliver aldrig fejlfri i et køkken. Selv i dag, flere år og denne madblog senere, kan jeg stadig godt brænde risen på eller skabe undertryk i en gryde fyldt med quinoa (se søstertip). Men du bliver altså kun bedre i et køkken af at øve dig, og heldigvis findes der ret få kulinariske svipsere, som ikke kan fikses af et godt grin, en klog ven eller pizzamandens nummer.

Skærmbillede 2013-09-26 kl. 16.50.00

Her er dagens opskrift på quinoatærte

Opskriften er fra Julie Karlas fine blog. Jeg har dog tilladt mig at ændre et par småting.

Ingredienser:

  • BUND:
  • 300 g færdigkogt quinoa
  • 1 æg
  • 1 spsk mælk
  • 2 håndfulde Cheasy Mozzarella 10%
  • FYLD:
  • 250 g dampede porre
  • 200 g bacontern
  • 2 æg
  • 1 1/2 dl mælk
  • Friskrevet muskatnød
  • Salt og peber.
  • Ekstra ost til toppen (kan udelades)

Fremgangsmåde:

  1. Bland den færdigkogte quinoa med æg, mælk og ost, og fordel blandingen jævnt i et tærtefad med en ske.
  2. Forbag dejen i cirka 20 minutter ved 200 grader til den er blevet fast og lidt sprød
  3. Fordel porre og bacon ud over den forbagte tærtebund.
  4. Bland æg, mælk friskrevet muskatnød, salt og peber sammen og hæld det ud over resten af fyldet. Top eventuelt det hele med lidt ost. (Jeg brugte cheddar, det smager dejligt og giver retten en flot farve).
  5. Bag tærten i ovnen ved 200 grader i cirka 35 minutter. (Hold øje med den – ovne er lidt forskellige)

Tærten blev virkelig lækker og sprød, og i kombination med porre og sprødt bacon var min kæreste solgt til stanglakrids. Ind imellem lykkes det. 😉

Skærmbillede 2013-09-26 kl. 17.23.10

Uanset hvad jeg brænder på, så elsker ham her mig stadig. 😉

Søstertip: Hvad gør man, hvis man får skabt undertryk i en gryde?

  • I nye gryder er dette ikke et problem, da de altid har en eller anden form for huller i låget, hvor der kan komme luft ind. Men da jeg stod og kogte quinoa i går i min farmors gamle gryde, fik jeg pludselig skabt undertryk derinde, hvilket betød at låget ikke kunne komme af. Det var som limet fast – PANIK!!! Heldigvis har jeg en god ven, som læser fysik, og som tilfældigvis lige havde haft undervisning i gastronomifysik. Får du en dag samme problem som jeg, så lad være med at fjerne gryden fra kogepladen. Varm i stedet gryden lige så stille op igen, så udvider metallet sig, så du kan få låget af. Måske jeg skulle have hørt bedre efter i fysik?!

Advertisements

4 thoughts on “Quinoatærte ala Julie Karla og kulinariske svipsere

    • Nej vel. 😉 I lang tid var jeg faktisk lidt et sort får ifht. det med madlavning i min familie. Det er jeg efterhånden kommet efter nu. 😉

  1. Åh, TUSIND TAK for derte indlæg! Så sent som i går aftes havde jeg fuldstændig ødelagt hele aftensmaden for mig og min søde mmand. Han tog det stille og roligt, mens jeg var sindssygt frustreret og kunne slet ikke komme over mit kulinariske nederlag. Jeg kom til st brænde bønnefritter, mine blomkålsbrød blev overhovedet ikke, som de skulle have været, alt var bare mislykkedes! Og jeg hahavde det så skidt med det…
    Og heldigvis fik jeg læst dette indlæg – fed timing, for det hjalp så meget! Dejligt at vide, at vi alle kan komme til at lave en svupseri køkkenet.

    Nu kan jeg iikke prale med eet indlæg, der viser en lælækker aftensmad fra i går (hæhæ, well…), men ellers plejer min blog at indeholde et friskt madglimt, så skulle I have lyst til at se de mere vellykkede forsøg, er I velkommen til aat kigge forbi.

    Tak for en iinspirerende blog
    Knus
    SundeMy

    • Tak for at dele din madsvipser SundeMy. 🙂 Og jeg er glad for at det at jeg delte min(e) hjalp, hihi. 🙂 Jeg vil helt bestemt tjekke din blog ud for lækre opskrifter. 🙂

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s