Sesampaneret flæsk og persillesovs ala smagsløjer

Skærmbillede 2013-09-05 kl. 12.20.15

Kender I det der med, at man nogen gange prøver en opskrift, der bare er så god, at man er nød til at dele den med omverdenen?! Det her er sådan en opskrift. Min kæreste er lige startet til fodbold, efter ikke at have været i knæstrømper og svedbånd siden gymnasiet, og når han kommer sulten hjem, så gider han ikke alt mit grønne tøsemad. Der skal der være herremad på menuen, og er der noget mere “Mande” end stegt flæsk og persillesovs? Nej vel.

Christina fra bloggen Smagsløjer havde denne opskrift på sin blog i går, så det passede bare perfekt. Retten er ikke i den sunde helse-ende, men jeg fik da listet lidt ekstra grøntsager ind via persillesovsen. Og kæresten elskede retten, på trods af en hvis skepsis overfor sesampaneret flæsk. Prøv retten en aften hvor du vil forkæle din far, din bror, din kæreste, din fætter eller en anden mand i dit liv som fortjener det. Her er opskriften:

Ingredienser (til 4 portioner)

  • 1 kg små danske kartofler
  • 800-1000 g flæsk i skiver
  • 1 dl mælk
  • 2 dl sesamfrø
  • salt

Sovs:

  • 1 stor eller 2 små broccoli
  • 3 dl Milda Cremefine
  • 250 g hytteost
  • 1 bundt persille
  • 1 tsk maizena
  • 1/2 tsk stødt muskatnød
  • salt og peber

Fremgangsmåde:

Flæsk:

  1. Tænd ovnen på 225 grader.
  2. Giv flæsket et let tryk med en kødhammer og vend derefter flæsket i mælk og sesam.
  3. Læg flæsket på en bradepande beklædt med sølvpapir og derefter bagepapir. På den måde er det nemmere at komme af med stegefedtet bagefter.
  4. Bag flæsket i ovnen i 35 minutter til flæskestykkerne er gyldne og sprøde. Drys stykkerne med flagesalt inden servering.

Kartofler:

  1. Kog kartoflerne i let saltet vand.
  2. Sørg for at kartoflerne er færdige samtidig med flæsket.

Sovs:

  1. Del broccolien i små buketter og skyld dem.
  2. Kom det i en gryde sammen med Cremfine, varm det hele op og lad det småkoge/simre et par minutter under låg.
  3. Tilsæt finthakket persille, muskatnød, salt og peber.
  4. Vend hytteosten i. Bare rolig – hytteosten smelter, så du behøver ikke frygte klumper af hytteost.
  5. Lad sovsen simre i 5 minutter. Er sovsen for tynd kan du tilsætte lidt Maizena.

1240465_10201866196156266_1545435067_n

Søstertip: Få dit syndige fix på lørdag

  • Yes – så banker hverdagen for alvor på; studie, arbejde, træning, studiestartsfest – alt sammen fra morgen til (sen) aften imorgen fredag. Det betyder altså, at jeg er blevet nød til at udskyde ugens syndige til på lørdag. Men så kan I til gengæld glæde jer til en super lækker kage, som skal bages til når min veninde kommer på besøg. Det bliver syndigt – det bliver godt. Så glæd jer. Jeg håber vi ses på bloggen på lørdag.
Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s